Minnesota Vikings har stadig et mandskab, der kan drive dem langt. Vi ser i denne artikel nærmere på, hvordan Mike Zimmers Vikings-mandskab har klaret sig siden, at deres sæson noget overraskende stoppede inden sidste års slutspil.

Free agency er overstået og draften nærmer sig så småt. Den næste måned kigger vi nærmere på begge ting for alle 32 hold. Hver dag får du en ny artikel, der analyserer holdets ageren i free agency og kigger frem mod deres draft. Vi er nået til Minnesota Vikings, der har splittet deres offensive linje ad, men også har fået forlænget med vigtige profiler.

Nævneværdige afgange
Sheldon Richardson, DT, Cleveland Browns
Latavius Murray, RB, New Orleans Saints
Mike Remmers, G, kontraktløs
Nick Easton, C/G, New Orleans Saints
Andrew Sendejo, S, Philadelphia Eagles
Trevor Siemian, QB, New York Jets
Marcus Sherels, CB, New Orleans Saints
Tom Compton, G, New York Jets

Nævneværdige tilgange
Josh Kline, G (3 år, 15,5 millioner dollar)
Shamar Stephen, DT (3 år, 12,45 millioner dollar)

Nævneværdige kontraktforlængelser
Anthony Barr, LB (5 år, 67,5 millioner dollar)
Dan Bailey, K (1 år, 1 million dollar)
Ameer Abdullah, RB (ukendt beløb)


Den offensive linje forbliver det evige spørgsmålstegn

Vikings
(Pioneer Press / John Autey)

Minnesota Vikings har i flere år i træk været relevante i snakken om de bedste hold i NFL. Holdet har bygget et stærkt og profilrigt hold, som under ledelse af cheftræner Mike Zimmer virker til at fungere på rigtig godt mange niveauer. Der er dog et stort spørgsmålstegn, som længe har hængt som en sort sky over Minnesota: er den offensive linje god nok, til at holdet kan komme i slutspillet? Sidste år var svaret et klart nej, og med så mange profiler på både angrebet og forsvaret er Vikings nødt til at adressere dette problem.

Grundet de mange profiler har Vikings en økonomisk situation, der ikke efterlader dem meget råderum. Vikings var derfor nødt til, at overveje hver en dollar de ville bruge, og det betød en større oprydning og afgange til flere tidligere startere. Det virkede i lang tid til, at Vikings stramme økonomi gjorde dem handlingslammede, men efter et par dage lykkedes det dem at hente den rutinerede guard Josh Kline til klubben. På trods af at Kline ikke kommer fra sin bedste sæson, viser han dog noget linjen i den grad har manglet: stabilitet. Også skal man ikke glemme, at har han prøvet at vinde en Super Bowl med New England Patriots.

Hvad angår de mange afgange på den offensive linje, kunne de ved første øjekast godt give adgang til bekymring, men på den anden side, hvad det egentlig for nogle spillere der nu er væk?

De spillere, der er sagt farvel til, var middelmådige spillere der sidste år ikke kunne præstere. Til gengæld har man stadig potentielle unge byggesten i spillere som center Pat Elflein og tackle Brian O’Neill. Der er ingen tvivl om, at Vikings har mistet både rutine og dybde på den offensive linje, men det er også på tide at nye spillere træder til, og beviser deres værd. Forhåbentligt kan Kline og tackle Riley Rieff bringe lederskab og rutine, til de unge spillere der i år står foran den kæmpe opgave at skulle få Vikings angreb til fungere.

Strategien må dog betegnes som et sats, og der er nu stort pres på General Manager Rick Spielmans evner til at drafte rigtigt i år.

Vikings har yderligere forstærket deres trænerstab med Super Bowl vindende Gary Kubiak, der træder ind som assisterende cheftræner for Mike Zimmer.  Han er en interessant tilføjelse, der forhåbentligt kan bidrage positivt til holdkulturen og dele af sin erfaring og rutine. Kubiak har også taget hans søn Klint Kubiak med til Minnesota, og han bliver holdets nye quarterback træner.

Selvom Vikings har mistet tidligere startere, har de også fået forlænget med vigtige profiler. At klubben formåede at holde på linebacker Anthony Barr, var i mine øjne en solid præstation som mange på forhånd ellers havde dømt umulig. Der er ingen tvivl om at Barr er blevet betalt godt, og nogen vil måske mene for meget, men jeg kan godt lide klubbens beslutning om at holde fast i ham da chancen bød sig. På trods af præstationer der måske ikke helt har levet op til forventningerne, har den fire gange pro bowl-spiller stadigvæk været solid, og han passer godt ind Zimmers forsvar.  Med sine 27 år på bagen har han også stadig potentiale til at gøre sine tidligere præstationer til skamme. Er det et sats? Ja, men jeg kan godt lide det.

Hvis Vikings kan holde deres strategi og bygge videre på den offensive linje via draften, har deres indsats i free agency været stabil, men lykkedes det dem ikke, kan de stå med større problemer end de gjorde sidste år. Det er et sats, men skulle det lykkes, har de formået at holde hovedet koldt og ikke gøre noget overilet. Mon ikke at Zimmer og Spielman har en plan for draften?

Karakter: 7/10

Minnesota Vikings vælger som nr. 18 i første runde af draften

Holdmangler: O-line, DT, WR, RB, TE

Det var ikke mange midler, som General Manager Rick Spielman havde til rådighed, så det var forventeligt, at Vikings ikke kunne blande sig med særligt mange klubber, når det gjaldt store kontrakter til free agent-profiler. Der er muligheden for at forsøge at trade sig til forbedringer, men indtil videre har Vikings valgt at holde på deres profiler. Dermed har de ikke særligt mange andre positioner end den offensive linje, som de kritisk har behov for at opgradere. Det er et slag for den defensive linje, at Sheldon Richardson ikke længere er i klubben, men at give Richardson en lignende kontrakt som den Cleveland Browns gav ham havde krævet for meget, og havde ikke være den rigtige prioritet.

Mulige valg i første runde: 

1) Cody Ford, G, Oklahoma

Der er ingen tvivl. Vikings skal adressere deres problemer på den offensive linje, og de skal gøre det allerede i første runde af draften. Oklahoma-guarden Cody Ford er en god kombination af størrelse og atletiske evner. Ford har både spillet guard og tackle, og Vikings vil derfor havde muligheden for rotere rundt på deres offensive linje. Specielt den vigtige venstre tackle position, der lige nu besiddes af Riley Reiff, kunne sagtens opleve en udskiftning og blive overtaget af enten Brian O’neill eller netop Ford. På grund af niveauet i NFL vil det dog kræve noget af en omstilling, og det er mest sandsynligt, at Ford ville starte som guard modsat ny tilføjelsen Josh Kline. Ford vil være en tiltrængt opgradering til Vikings offensive linje.

2) Garret Bradbury, C, N.C. State

Jeg holder fast i at Vikings skal gå med en offensiv linjemand i første runde, og der vil med stor sandsynlighed komme rotationer på den nuværende linje alt efter udfaldet i draften. Det kunne være tilfældet, hvis Vikings vælger at gå Bradburys vej. Den tidligere tight-end konverterede i college til center med stor succes, og den unge spiller fra N.C. State vil være en spændende opgradering til Vikings offensive linje. Hvis Vikings vælger at drafte Bradbury, kunne de meget vel vælge at rykke nuværende center Pat Elflein ud som guard, og lade rookien overtage hans center plads. Bradbury vil som udgangspunkt være lidt udfordret på sin størrelse i forhold til NFL standarder, til gengæld er han hurtig på fødderne, klog og teknisk dygtig når det kommer til at blokere. Han vil forhåbentligt kunne træde til som starter rigtig hurtigt, men der vil også være et stort udviklingspotentiale i det unge atletiske talent.

3) Christian Wilkins, DT, Clemson

Med Zimmer og Spielman kan aldrig vide sig sikker, og det ville ikke være det største chok, hvis duoen vælger at drafte en forsvarsspiller i første runde. På trods af at Shamar Stephens netop er hentet tilbage til klubben, efterlader Sheldon Richardson et stort savn på den defensive linje, og skulle flere af de offensive linjemænd ryge før valg nr.18, er det muligt, at Vikings vurderer, at de vil vælge bedste spiller, frem for at vælge en offensiv linjemand med andet eller tredjerundetalent. Hvis Vikings vælger at gå Wilkins’ vej, får de en karismatisk, atletisk og eksplosiv linjemand der sammen med Linval Joseph, Everson Griffin og Danielle Hunter vil udgøre en skræmmende og alsidig linje. Wilkins kan både slå bolde i jorden og komme ind til quarterbacken.

ARZ | ATL | BAL | BUF | CAR | CHI | CIN | CLE | DAL | DEN | DET | GB | HOU | IND | JAC | KC | LAC | LARMIA | MIN | NE | NO | NYG | NYJ | OAK | PHI | PIT | SF | SEA | TB | TEN | WAS