
Adam Thielen er blevet fritstillet af Minnesota Vikings efter gensidig aftale, og Pittsburgh Steelers slog til med det samme.
Minnesota Vikings har ophævet aftalen med klubikonet Adam Thielen efter gensidig aftale.
Årsagen er, at Minnesota Vikings har udspillet sin rolle i kampen om slutspillet, og at Adam Thielen ønsker at få muligheden for at vinde Super Bowl-titlen, før han trækker sig tilbage efter sæsonen.
Som følge har Adam Thielen ønsket at få ophævet sin aftale, og han skulle ikke vente længe, før han blev samlet op.
Det er Pittsburgh Steelers, som har slået til og hentet Thielen ind for at styrke receiverkorpset i jagten på AFC North-titlen og slutspillet.
Minnesota Vikings hentede Adam Thielen tilbage inden sæsonen, da de slog en handel af med Carolina Panthers. Thielen skulle udfylde tomrummet efter Jordan Addison, som sad ude med karantæne i sæsonens første tre kampe.
Adam Thielen nåede at starte fire af 11 mulige kampe for Vikings i denne sæson, og han greb otte bolde for 69 yards.
I alt har Adam Thielen spillet 146 kampe for Minnesota Vikings à to omgange. Thielen kæmpede sig til sin første aftale med Vikings, efter at han ikke blev valgt i 2013-draften.
Den nu 35-årige receiver spillede også for Carolina Panthers i to sæsoner (2023-2024), og han står samlet set noteret for 8.380 grebne yards, 64 touchdowns, to Pro Bowl-udnævnelser og en enkelt udnævnelse til All Pro-holdet.
Læs også: 10 ting vi lærte af uge 13








