fbpx
lørdag, 19. oktober 2019

Om os

Gul Klud så dagens lys i maj 2013. De tre tidligere kolleger på TV 2 SPORT, Claus Elming, Robin Lykke og Lars Mathiasen tog de første spæde skridt, da de mødtes en maj-aften på Østerbro og lagde fundamentet for sitet gulklud.dk og et større football-community.

NFL er den primære drivkraft, men der er også fokus på den danske liga, college football og alt andet football-relateret.

Gul Klud er siden vokset og er nu Skandinaviens største site for football-nyheder og publicerer dagligt masser af artikler og andet indhold til footballfans i hele Norden.

Samtidig har vi givet fantasy football, Eat My Sports madopskrifter og NFL Picks deres egne sider. 

Holdet bag Gul Klud

Gul Klud ApS ejes af Claus Elming og Robin Lykke. 

Gul Klud har udover footbal-sitet gulklud.dk, spilsitet Picks.dk også fantasy og manager-sitet fantasymeister.dk samt mad-sitet eatmysports.dk.

Robin Lykke

Indehaver

Robin fik sin store interesse for amerikansk fodbold, da han lavede NFL på TV 2 SPORT fra 2007 til 2012.

Til dagligt arbejder Robin med at lave tv, og har lavet store programmer som Familien fra Bryggen og Masterchef.

Han er far til Elliott og gift med Maria

Robin er fan af Los Angeles Rams

Claus Elming

Indehaver

Claus fik sin store interesse for amerikansk fodbold, da han var udvekslingsstudent i byen Prior Lake i staten Minnesota.

Sammen med Jimmy Bøjgaard fik han NFL ind i de danske TV-stuer, da de med "NFL på TV2 Zulu" og siden "NFL på TV 2 SPORT" fik gjort sporten og ligaen til allemandseje.

Claus kommenterede NFL på tv i 14 år. Først Super Bowl XXXII (32) på TV3 og efterfølgende på TV2 Zulu og TV 2 SPORT.

Claus er glødende Minnesota Vikings fan.

Redaktion

Uden en masse dygtige skribenter var der ikke noget Gul Klud. 

Hver dag får du masser af nyheder serveret helt gratis på kluden, og dertil kommer et hav af lækre egne features så som de ugentlige Weekly Winners, 10 ting vi lærte, Versus, Claus Elmings Momentumeter og meget mere. 

Vi dækker desuden NFL draften, free agency og resten af off-season tungt, samt naturligvis den danske National Ligaen og meget mere. 

Se hele Gul Kluds redaktion og alle skribenter her og følg dem på de sociale medier.   

NFL Picks

NFL Picks var i mange år et af de helt store trækplastre på gulklud.dk, hvor flere tusinde NFL-fans spiller med gennem hele NFL-sæsonen.

Succesen har medført at Picks nu har fået sit eget site, og ikke længere kun er et NFL-spil, men har spil til mange andre sportsgrene og begivenheder. Du finder NFL Picks på picks.dk

NFL-Rejser

Gul Klud udbyder også oplevelser og rejser til NFL.

Sidstnævnte i samarbejde med LA Travel, hvor vi hvert år sender flere hundrede fans til NFL i London og USA.

Claus Elming har arbejdet sammen med Thomas Bjerregaard fra LA Travel  gennem 15 år og sammen har de lavet over 50 NFL-ture og sendt flere tusinde danskere til NFL.

Læs mere om vores NFL-rejser her.

22,699FansLike
4,708FølgereFølg
900AbonnenterAbonnér

Momentumeter, Spilleuge 6

Texans slog Chiefs og Jets fik første sejr imod Cowboys. Det er overskrifterne på en fed NFL-uge. Efter jeg...

Mest læste

Populært lige nu