Vikings-legende indstiller karrieren

    0

    Adam Thielen har valgt at indstille karrieren efter 12 flotte sæsoner i NFL. Han sluttede der, hvor han startede – Minnesota.

    Adam Thielen har valgt at takke af i NFL efter 12 sæsoner i ligaen, hvor han startede og sluttede hos Minnesota Vikings. I løbet af hans karriere greb han intet mindre end 704 bolde for 8.497 yards og 64 touchdowns. Majoriteten af hans produktion kom i tiden hos Minnesota Vikings, hvor hans navn er oppe blandt Randy Moss og Cris Carter (to andre Vikings-legender), hvilket er meget sigende om den karriere, som Thielen havde.

    Det er næsten som at læse en eventyrfortælling, når man læser om den nu tidligere Vikings-receiver Adam Thielen og hans karriere.

    Han er født og opvokset i Minnesota, hvor han blandt andet også gik i high school og college. Da han afsluttede college gjorde han alt, hvad han kunne, for at komme i NFL, men uden meget hjælp. Han var ikke med til Scouting Combine, og han endte med ikke at blive valgt i 2013-draften.

    Alligevel fik han chancen for at vise sig frem hos sit hjemstavnshold – Vikings – hvor han endte med at imponere så meget, at han fik en treårig kontrakt.

    Og derfra så Adam Thielen sig aldrig tilbage.

    På Vikings rekordliste er han #5 i antal grebne yards, #4 i antal grebne bolde og #3 i antal grebne touchdowns.