
Bedst som Carolina Panthers havde fået gang i offensiven, må de undvære en af receiverprofilerne.
Adam Thielen pådrog sig i weekendens knusende sejr over Raiders en skade i baglåret. Skaden er så tilpas alvorlig, at Panthers har valgt at sende ham på skadeslisten (Injured Reserve), hvilket betyder, at Thielen som minimum misser de næste fire kampe.
En skadet Thielen giver førsterundevalget Xavier Legette muligeden for at træde i karakter for Panthers. Vi har endnu tilgode for alvor at se hans kvaliteter, men måske giver han prøver på det i de kommende uger, hvor der i hvert fald er god mulighed for targets, med Thielen på IR.
Skaden opstod faktisk kort før Thielen lavede sit flotte touchdown mod Raiders på et endnu flottere kast fra Andy Dalton
Thielen forklarede episoden i omklædningsrummet efter kampen.








