Ryan Tannehill og Derrick Henry blev de store helte i 2019 med deres bedste sæsoner i karrieren. Begge stod dog med kontraktudløb efter sæsonen, og Titans har derfor brugt off season i forhandlingslokalerne for at sikre sig, at Tannehill og Henry kunne forblive rygraden på angrebet også i de kommende sæsoner. Det lykkedes med nogle rimelige kontrakter, og spørgsmålet er blot om heltene fra den første sæson kan replikere succesen i den svære toer.
Alle ved, at Tannehill var god i 2019, men jeg bliver nødt til at understrege, at han ikke blot var god. Han var rigtig god. Hvis man kigger på en lang række avancerede quarterback-statistikker som expected points/play og completion percentage above expected var Tannehill blandt ligaens absolut bedste. Vi snakker i Patrick Mahomes, Drew Brees og Lamar Jackson-klassen. Tannehill var med andre ord flvyende i et Titans-angreb, der løb bolden meget og gav Tannehill muligheden for at angribe banen vertikalt med mange play action-spil.
De få komplicerede reads, som det gav, passede Tannehill perfekt, og han fandt hyppigt især rookie A.J. Brown for store spil ned ad banen. Brown var på alle måder en åbenbaring i sin første sæson i NFL, og vi kan godt forvente meget af ham i 2020. Hans kombination af fart og størrelse er ganske unik, og han bliver fokuspunktet i kastespillet i år. Desværre for Titans er det ikke rigtigt lykkedes dem at tilføje flere kastevåben. Meget hænger stadig på førsterundeskuffelsen Corey Davis, slotreceiver Adam Humphries samt tight end Jonnu Smith. Det er ikke en dårlig gruppe, men man kunne godt have ønsket sig et våben mere til potentielt at tage lidt af presset fra Brown.
Lige så god, som Tannehill var i 2019, er det dog også værd at nævne, at der var ting i Tannehills spil, som kan varsle et niveaudyk i 2019. Tannehills præstationer under pres i 2019 var urealistisk god, og statistik set er quarterback-spil meget ustabilt på kast, hvor der er pres på. Kombineret med Tannehills tendens til at tage for mange sacks, er det potentielt bekymrende, at holdet har mistet en vigtig mand på den offensive linje. Højre tackle Jack Conklin er taget til Cleveland, og selvom holdet har draftet Isaiah Wilson i første runde, må der unægteligt forventes et mindre niveaufald på den offensive linje.
Det niveaufald kan dog ikke kun få konsekvenser for Tannehill, da også runningback Derrick Henry er dybt afhængig af hullerne, den offensive linje kan skabe. Hvis de huller bliver færre og mindre, vil Henrys effektivitet ligeledes falde og lægge mere pres på Tannehill. Den lille ændring på den offensive linje kan altså skabe en træls nedadgående effektivitetsspiral, og det var derfor et ekstra offensivt kastevåben havde været rart for Titans. Det havde måske skabt en mere solid plan B, da der lige nu ikke virker til at være andre muligheder end at forsøge at gentage en 2019-sæson, der i hvert fald kastemæssigt var en outlier på mange områder.
Forsvaret mangler nogle rutinerede kræfter
Selvom Tannehill og Henry spillede de største roller i Titans’ fine 2019-sæson, må man ikke glemme, hvordan forsvaret løftede niveauet mod slutningen af sæsonen.
Efter at have startet sæsonen som et solidt, omend lidt gennemsnitligt forsvar, fandt defensiven et ekstra gear i slutspillet, og det virkede til, at holdet formåede at køre et kompliceret forsvar, der forvirrede quarterbacks regelmæssigt. Derfor er det også en smule bekymrende, at 2020-forsvaret har mistet en lang række ledere, der stod for at styre det forsvar.
Først og fremmest har den erfarne defensive koordinator Dean Pees’ stoppet karrieren efter små 20 år i NFL. Forsvaret overtages af cheftræner Mike Vrabel, og det bliver interessant at se, hvor meget af Pees’ forsvar han vil videreføre. Derudover har holdet sagt farvel til den rutinerede trio Logan Ryan, Wesley Woodyard og Jurrell Casey. Især Ryan og Casey har de sidste par sæsoner spiller væsentlige roller på Titans-forsvaret, og har fungeret som ledere på forsvaret. Der vil hvile et stort pres på 2019-førsterundevalget, Jeffery Simmons til at afløse Casey, mens Ryan nok enten erstattes af rookie Kristian Fulton eller 38-årige Jonathan Joseph. Sidstnævnte er nok netop hevet ind for at give lidt erfaring til defensiven. Om niveauet stadigvæk er godt nok, må tiden vise.
Titans har forsøgt at opgradere pass rush-enheden med Vic Beasley, der har skuffet fælt de sidste par år ovenpå hans glimrende 2016-sæson, hvor han førte ligaen i sacks. Hvis Beasley, som jeg forventer, ikke kan genfinde 2016-formen vil meget af pass rushet afhænge af unge Harold Landry, der har gjort det glimrende i de første to sæsoner, men stadig mangler at lægge de sidste 10% på sit spil for at blive dominerende.
Titans-forsvaret er altså i høj grad afhængig af, at Mike Vrabel formår at udvikle nogle af de unge spillere, der allerede er på holdet, hvis man skal lukke de nye huller. Heldigvis for Vrabel har Titans dog stadig en bundsolid stamme med stjernesafety Kevin Byard, dygtige cornerback Adoree’ Jackson og den gode linebacker-duo med Jayon Brown og Rashaan Evans. Derfor er det også svært at se forsvaret blive decideret dårligt, men spørgsmålet er mere, om det kan finde det niveau, de sluttede med sidste år? Og hvis det ikke lykkes, kan Tannehill så bære et angreb, der er presset til at score flere point?
Igen ender vi altså ved nogle af samme spørgsmål som tidligere. Hvor god er Ryan Tannehill virkelig? Kan han gentage sin overraskende gode 2019-sæson og være en gangbar plan B, hvis holdets løbespil og forsvar ikke topper, som det gjorde mod slutningen af 2019? Det får vi at se i 2020, hvor alt for Titans indtil videre indikerer, at den svære toer skal være så tæt på etteren som muligt.
Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT 2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN 4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC 8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA
