For tredje år i træk led Saints et hjerteknusende playoff-nederlag, og Saints-spillere og fans må efterhånden føle sig som en del af en gyserversion af Groundhog Day. Holdets offseason har tilmed budt på intern uro, hvor både Drew Brees og Saints’ ejer, Gayle Benson, har været udsat for massiv kritik. Kan Saints ryste playoff-uheld og intern uro af sig og gå hele vejen i 2020?

Selvom amerikanerne stadig kæmper med høje COVID19-smittetal, ser NFL ud til at forsøge at starte NFL-sæsonen til tiden. De næste 32 dage vil Gul Klud varme op til en helt unik og usikker sæson, hvor meget mere end spillet på banen kan blive afgørende.

Sæsonoptakterne udgives divisionsvis efter devisen nord, syd, øst, vest. AFC North er først, derefter NFC North osv. Vi slutter med NFC West. Vi er nået til New Orleans Saints, der efter nogle uheldige slutspisloplevelser skal forsøge at tage det sidste skridt mod den Super Bowl, der har glippet 

Gul Klud er opmærksom på den meget flygtige situation, der præger NFL op til 2020-sæsonen. Vi har planer om at udgive sæsonoptakter som planlagt, så længe NFL stadig fortsætter deres forberedelser efter planen. Hvis omstændighederne omkring sæsonen ændres, sæsonen udsættes eller aflyses vil Gul Klud justere eller ophøre vores optaktsartikler.

Nævneværdige afgange
QB, Teddy Bridgewater, Tampa Bay Buccaneers
SS, Vonn Bell, Cincinnati Bengals
G, Larry Warford, kontraktløs (har senere fravalgt at spille i 2020)
OLB, A.J. Klein, Buffalo Bills
WR, Ted Ginn Jr., Chicago Bears
CB, Eli Apple, Carolina Panthers
MLB, Manti Te’o, kontraktløs

Nævneværdige tilgange
SS, Malcolm Jenkins, Philadelphia Eagles
WR, Emmanuel Sanders, San Francisco 49ers
QB, Jameis Winston, Tampa Bay Buccaneers
OLB, Nigel Bradham, Philadelphia Eagles
RB, Ty Montgomery, New York Jets
DT, Margus Hunt, Indianapolis Colts

Spiller ikke pga. COVID-19
TE, Cole Wick
TE, Jason Vander Laan

Draftårgang:
1. runde: C/G, Cesar Ruiz
3. runde: LB, Zack Baun
3. runde: TE, Adam Trautman
7. runde: QB, Tommy Stevens

Tre på stribe
Det kan være svært at lægge en sæson bag sig, der indtil det sidste gik lige efter planen. Men det er hvad Saints skal forsøge at gøre – for tredje gang i træk. Brees, der denne offseason bragte sig selv i kritikkens søgelys, er fyldt 41 år, og hans tilbageværende antal forsøg til at tilkæmpe sig sit og Saints’ andet Lombardi-trofæ synes at være få. New Orleans-klubben har dog alle de spillermæssige komponenter, der kræves af et mesterskabshold, men spørgsmålet er, om intern splid og slutspils-trauma har gjort for meget skade på den mentale slagkraft i truppen. 

Næste side: Brees’ sidste chance?