Hvad skete der lige der? Uge 12 2025/26

0
Hvad skete der lige der?

Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?

Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikelserie, der sætter fokus på nogle af de gode, og knap så gode beslutninger vi så i den seneste spillerunde. 

Der er spil, hvor man sidder og tænker: “Okay, det her er vildt.”
Og så er der spil, hvor man tænker: “Det der… det er kun Jameis Winston, der kan finde på det.”

Det her var det sidste.

Rating: 5 out of 5.

Jameis i løvekulen

Giants burde ikke have været med i den her kamp. Men det var de – hele vejen.

På papiret skulle Lions være det bedre hold. Større, stærkere, mere komplette. Men Giants var ikke kommet for at være statist i Lions’ løvekule. De spillede faktisk virkelig godt. Som i: de flytter-bolden, laver magi og hænger-på-hele-aftenen godt.

Det her blev en kamp, hvor Giants ikke bare overraskede – de pressede Lions ud i overtime, før magien så slap op.

Men inden alt det?
Der fik vi et øjeblik, som folk kommer til at se igen og igen hele ugen.

Hvad skete der?

Jameis Winston… receiver edition

Det er sjældent, at en quarterback griber et touchdown. Det sker. Men det er sjældent.

Det, der næsten aldrig sker, er det her:
En quarterback griber bolden i fart, tager et hit, bryder en tackling og kæmper sig ind i endzone som en fullback, der vil forrest i køen Black Friday.

Men Jameis Winston er ikke en normal quarterback. Han er en vandrende “du ved aldrig, hvad du får”-generator.

Og på en eller anden måde, så giver det faktisk mening, at det er ham, der laver det her.

Hvad gjorde de?

Giants viser et tungt look. Det ligner et løbespil. Noget Lions virker klar på at stoppe.

Bolden bliver snappet til Winston, og de sætter en lille “fake-end-around” op. Gunner Olszewski bliver sat i bevægelse, alle Lions-forsvarere bidder på, og det giver Giants får præcis den reaktion, de gerne vil have.

Olszewski har bolden, og han ruller lidt ud. Og imens? Der løber Winston en wheel-route. Ja, du læste rigtigt.

Lions køber det hele. Olszewski kaster efter sin quarterback. Winston griber den, tager et hit, og moser sig ind.

33 yards. Touchdown. Til en quarterback.

Jeg elsker det..

Og jeg vil lige understrege igen – Winston selv startede under center og startede spillet. Det var ikke et oplagt trickspil, hvor vi f.eks ser quarterbacken starte som på siden receiver. Nej, her er der ingen, der regner med at Winston 10 sekunder senere skal skal gribe bolden og løbe i end zonen.

Og konteksten gør det endnu vildere

Det her touchdown satte Giants foran med ti i 4. quarter. De havde momentum. De viste mod og spilglæde. De havde Lions ude af balance.

Men Lions er stadigvæk Lions. Deres runningback Jahmyr Gibbs var et marreridt for Giants hele dagne, og han leverede flere store løb der holdt dem inde i kampen. Detroit fik tvunget kampen i overtime på et 59-yard field goal som tiden løb ud.

Og i overtime? Så lukkede Gibbs den selv.

Betød det noget?

Giants tabte. Jo. Men de var i den kamp hele vejen, og de spillede langt bedre, end nogen havde regnet med – også gav det et af årets WTF-øjeblikke.

Det her bliver vist i alle highlights de næste par dage. Ikke kun fordi et quarterback-touchdown er sjældent, men fordi det ser så vanvittigt ud, og fordi det er så typisk Jameis Winston, at det næsten føles som tradition nu:

Hvis der skal ske noget fuldstændigt uforudsigeligt, så er Jameis involveret.

Giants tabte kampen. Men de vandt i underholdning.

Og Jameis? Han vandt internettet.