Detroit Lions havde sidste år et af ligaens mest potente angreb. Men hjulene faldt af, da holdets startende quarterback Matthew Stafford måtte udgå med skade, og holdet endte med at tabe resten af sæsonen. Men med Stafford på højkant, kan Lions udfordre i NFC North.

Selvom amerikanerne stadig kæmper med høje COVID19-smittetal, ser NFL ud til at forsøge at starte NFL-sæsonen til tiden. De næste 32 dage vil Gul Klud varme op til en helt unik og usikker sæson, hvor meget mere end spillet på banen kan blive afgørende.

Sæsonoptakterne udgives divisionsvis efter devisen nord, syd, øst, vest. AFC North er først, derefter NFC North osv. Vi slutter med NFC West. Detroit Lions er det sjette hold i rækken, som vi kigger nærmere på. Lions angrebet anno 2019 var rigtig sjovt at se på. Masser af point på tavlen og gode Fantasy point. Desværre for holdet kunne forsvaret ikke holde Lions inde i kampene, og da Stafford ikke længere var der til at lave point, faldt holdet sammen. Angrebet ser ud til at kunne dominere igen i år, men forsvaret er nok snarere en tam missekat end dyrenes konge.  

Gul Klud er opmærksom på den meget flygtige situation, der præger NFL op til 2020-sæsonen. Vi har planer om at udgive sæsonoptakter som planlagt, så længe NFL stadig fortsætter deres forberedelser efter planen. Hvis omstændighederne omkring sæsonen ændres, sæsonen udsættes eller aflyses vil Gul Klud justere eller ophøre vores optaktsartikler.

Nævneværdige afgange
CB, Darius Slay, Eagles
CB, Rashaan Melvin, Jaguars
DT, Damon Harrison, Kontraktløs
DT, A´Shawn Robinson, Chargers
G, Graham Glasgow, Broncos
Edge, Devon Kennard, Cardinals

Nævneværdige tilgange
OT, Halapoulivaati Vaitai, Eagles
LB, Jamie Collins, Patriots
DT, Nick Williams, Bears
DT, Danny Shelton, Patriots,
CB, Desmond Trufant, Falcons
S, Jayron Kearse, Vikings
LB, Reggie Ragland, Chiefs
WR, Geronimo Allison, Packers

Spiller IKKE i 2020 pga COVID-19
NT, Eddie Goldman
S, Jordan Lucas

Draftårgang:
1. runde: Jeff Okudah, CB
2. runde: D´Andre Swift, RB
3. runde: Julian Okwara, LB
3. runde: Jonah Jackson, G
4. runde: Logan Stenberg, G
5. runde: Quintez Cephus, WR
5. runde: Jason Huntley, RB
6. runde: Jason Penisini, DT
7. runde: Jashon Cornell, DT

Er angrebet lige så godt som sidste år? Og er forsvaret lige så dårligt?
Detroit Lions har været anført at Matthew Stafford siden 2009, og han har været en af ligaens mest produktive quarterbacks lige siden. Mange, lange kast med masser af yards og touchdowns til følge har gjort, at Stafford er i toppen af alle volume – desværre for Stafford og Lions, har det ikke været tilstrækkeligt. Holdet har kun 2 sæsoner siden 2009 med 10 eller flere sejre, og de tre ture i slutspillet har resulteret i 0 sejre.
Lions hentede derfor et defensivt geni ind som cheftræner inden 2018 sæsonen for at styrke forsvaret og skabe et mere balanceret hold. Men det har endnu ikke båret frugt. Derfor sidder Matt Patricia også på et af ligaens varmeste sæder, og kan han ikke få styr på forsvaret i løbet af den kommende sæson, så risikerer han at være arbejdsløs inden sæsonen slutter. Der er ikke hentet mange nye brikker til forsvaret, så Patricia skal trække i arbejdstøjet og tegne nogle alvorlige krydser-og-boller, hvis vi ikke skal se endnu en Stafford-sæson gå i vasken.

Næste side: Læs her, om Patricia har en chance for at overleve næste sæson.

Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer
1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT              2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN            4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ                 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC                8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA