
For tredje år i træk spillede NFL en kamp på Black Friday, og Chicago Bears trak sig sejrrigt ud af turen til Philadelphia
Philadelphia Eagles er gået helt i stå. Efter en fin start på sæsonen er der ikke meget der virker for Super Bowl mestrene, og fredag tabte de med 24-15 til Chicago Bears, der pludselig har 2. seed i NFC-halvdelen.
Det var dog ikke mange tilskuere, der blev til slutfløjtet. De forvænte Philly-fans begyndte at buhe allerede i første halvleg, og da Bears scorede til 24-9 i starten af 4. quarter begyndte de nærmest at udvandre.
Run Forrest Run
OK, Bears har ikke en runningback med navnet Forrest, men de har to andre. Erfarne D’Andre Swift og rookie Kyle Monangai, der tilsammen udgjorde en drabelig duo.
De løb begge for over 100 yards og scorede begge et touchdown. Det har Eagles kun tilladt én gang tidligere i Super Bowl æraen.
Og det var godt løbeangrebet fungerede, for quarterback Caleb Williams spillede igen ikke en speciel god kamp.
Han ramte kun på 17 af sine 36 kast for 154 yards med ét touchdown og en interception. Han havde meget svært ved at ramme kast mere end 10 yards nede af banen, men hans afgørende touchdown var lækkerier.
Hvad nu?
Med sejren til Bears (9-3) sker der faktisk flere ting. De holder afstand til Packers (8-3-1) og Lions (7-5) i NFC North, men de napper også det foreløbige 2. seed i NFC-halvdelen kun overgået af LA Rams.
Eagles (8-4) mister samtidig 2. seed og kan pludselig mærke Cowboys (6-5-1) ånde dem i nakken, efter deres sejr torsdag over Chiefs.
Bears har et brag af en kamp næste søndag mod netop Packers, mens Eagles får en ekstra dags pause, når de først mandag skal et smut på af USA til Los Angeles for at møde Chargers.
Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu








