Løvernes konge er tilbage efter en skade
9. spillerunde blev sidste stop for Matthew Stafford, som ellers i et par kampe havde spillet gennem sine smerter. Ryggen og hoften havde plaget ham i dele af sæsonen, men nu kunne kroppen ikke mere, og selvom cheftræner Matt Patricia troligt uge efter uger var ude og sige “it´s day to day” så endte skaden med at holde Stafford ude resten af sæsonen.
Også holdets startende runningback Kerryon Johnson var på skadeslisten mellem uge 7 og 16, mens TJ Hockenson først pådrog sig en hjernerystelse og dernæst sad ude i 5 kampe med en skade i skulderen.
Det var derfor et meget amputeret Lions angreb, som holdets offensive koordinator Darrell Bevell kunne sætte på banen i sin første sæson.
Men 2020 sæsonen er en frisk start for Lions angrebet.
Holdets sportsdirektør har været ude og sige, at Stafford er “Full go”, og det er afgørende, hvis Lions skal have forhåbninger om noget i år. Angrebet var den bedste fungerede enhed hos Lions sidste år, og det er med stor sandsynlighed den enhed, der skal bære det største læs.
For at forstærke enheden yderligere har holdet investeret høj draftkapital i en af draftens mest elektriske runningbacks i D´Andre Swift. Selvom holdet har en fin back i Kerryon Johnson, så har han kæmpet med skader i de seneste sæsoner, og med Swift på holdet, får Lions et fint one-two punch, der kan holdet modstanderens forsvar på tæerne.
Hvis man er typen, der benytter lineær fremskrivning, så kan man regner sig frem til, at Matthew Stafford var på vej til at nå 5.000 kasteyards inden sin skade, og hans samarbejde med den dygtige receiver-duo Kenny Golladay og Marvin Jones var aldeles velfungerende i Darren Bevells angreb. Det var altså langt fra en dårlig start på sæsonen, som Lions angreb havde gang i. Inden Stafford blev skadet gik holdet 3-4-1, og det var ofte angrebet, der holdt Lions inde i kampen.
Stafford og våbnene er altså fine i Detroit, men den offensive linje kommer til at være udslagsgivende for Lions-angrebets succes i den kommende sæson. De første tre fra venstre – Taylor Decker, Joe Dahl og Frank Ragnow – vender tilbage og udgør en hæderlige trio. Højresiden er dog væsentligt mere usikker. Her finder vi årets største free agency fangst, Halapoulivaati Vaitai, som viste lovende takter i sidste sæson. Ved siden af ham på Guard er det endnu usikkert, hvem der starter, men pladsen bliver nok holdets svageste led, hvis ikke en af de to rookies, Jonah Jackson og Logan Stenberg, overrasker meget positivt.
At den højreside skal spilles sammen og måske indeholder tvivlsom kvalitet kommer til at kunne ses på banen, når vi når september.
Men er Patricia ikke tidligere defensiv koordinator?
Jo, det er lige præcis, hvad han er. I 2018 blev han hentet til som det defensive geni, der skulle få sat skik på Lions forsvaret, så der var noget balance på holdet. Lions har altid haft et fint angreb, og kunne Patricia stable et hæderligt forsvar på benene, så kunne Lions måske endelig være med der, hvor det er sjovt.
Men Lions-forsvaret var lige præcis den enhed, som tabte kampene for Lions i sidste sæson. I første halvdel af sæsonen, hvor Stafford vandt fire kampe, snittede angrebet 26,3 point pr kamp, hvilket er særdeles fint. Men når forsvaret samtidig tillader 27,1 point pr kamp, så er det også nødvendigt at kunne sætte så mange point på tavlen, hvis man skal være med i kampene.
At forsvaret er så ringe, må falde tilbage på cheftræneren. Patricia har haft tjansen i to hele sæsoner og hvis ikke det lykkes for ham at skabe et ordentligt forsvar i sin tredje sæson, så kan han meget vel være ganske fyringstruet.
Han har taget et sats ved at skille sig af med Darius Slay, og har i stedet hentet en dygtig cornerback, men aldrende Desmond Trufant i free agency, samt det store cornerbacktalent Jeff Okudah i draften. De skal forsøge at opveje tabet af Slay. Trufant i sig selv er næppe nogen opgradering over Slay, især efter en lidt skuffende 2019-sæson, men Okudah har potentialet til at blive det med lidt tid. De bliver støttet af en stærk duo i form af Duron Harmon og Tracy Walker, hvor førstnævnte er en af mange Patriots-veteraner, der har fundet vej til Detroit, mens sidstnævnte blev draftet for nogle år tilbage og har haft to fine sæsoner indtil videre.
Der er desværre ikke meget at være optimistisk omkring på linebacker. Holdets starter hedder igen i år Jarrad Davis, men med sidste års sæson in mente, så er det ved at være sidste chance for Davis. På den anden lienbacker-position forventes endnu en Patriots-veteran at starte. Jamie Collins kommer til efter at have spillet under Matt Patricia i to omgange, og med hans kendskab til Patricias system kan han sandsynligvis bidrage med en del erfaring og kvalitet.
Oppe foran har der været spillerflugt, og hele tre defensive tackles har forladt holdet. Der er derfor en del snaps, der skal erstattes af de nye folk, Nick Williams og Danny Shelton (endnu en tidligere Patriots-spiller). Ved siden af bamserne skal Trey Flowers og brødrene Romeo og Julian Okwara forsøge at skabe noget pres på modstanderens quarterback.
Det er dog en noget anonym defensiv linje, der sidste år var blandt ligaens absolut dårligste til at skabe pres på modstanderens quarterbacks, og meget af presset skal derfor komme fra kreative defensive spil/blitzes frem for enkeltmandspræstationer. Det kommer til at sætte pres på de øvrige kæder, som skal bruge endnu flere kræfter i opdækningen. Patricia har endnu ikke overbevist omverden om, at han er den rette mand til jobbet i Detroit, og dette bliver sandsynligvis hans sidste, hvis ikke hans forsvar begynder at producere. Men måske kan et middelmådig forsvar reddes af tilbagevendte Matthew Stafford, der bør styre et angreb, der bør blive seværdigt igen i år.
Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT 2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN 4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC 8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA
