Houston Texans skal forsøge at rette op på det pinlige slutspilsnederlag til Chiefs. Efter en begivenhedsrig offseason hviler presset nu tungere på Deshaun Watsons og J.J. Watts skuldre.

Selvom amerikanerne stadig kæmper med høje COVID19-smittetal, ser NFL ud til at forsøge at starte NFL-sæsonen til tiden. De næste 32 dage vil Gul Klud varme op til en helt unik og usikker sæson, hvor meget mere end spillet på banen kan blive afgørende. 

Sæsonoptakterne udgives divisionsvis efter devisen nord, syd, øst, vest. AFC North er først, derefter NFC North osv. Vi slutter med NFC West. Vi er nået til Houston Texans, der på de bedste dage kan slå alle hold i NFL, men går ind til sæsonen efter en mystisk offseason.

Gul Klud er opmærksom på den meget flygtige situation, der præger NFL op til 2020-sæsonen. Vi har planer om at udgive sæsonoptakter som planlagt, så længe NFL stadig fortsætter deres forberedelser efter planen. Hvis omstændighederne omkring sæsonen ændres, sæsonen udsættes eller aflyses vil Gul Klud justere eller ophøre vores optaktsartikler.

Nævneværdige afgange
WR, Deandre Hopkins (Trade med Arizona Cardinals)
RB, Carlos Hyde (Seattle Seahawks)
DT, DJ Reader (Cincinnati Bengals)
S, Tashaun Gipson (Chicago Bears)
CB, Jonathan Joseph (Tennessee Titans)

Hopkins og Watson får ikke længere glæde af hinanden

Nævneværdige tilgange
RB, David Johnson (Trade med Arizona Cardinals)
WR, Randall Cobb (Dallas Cowboys)
WR, Brandin Cooks (Trade med Los Angeles Rams)
S, Eric Murray (Cleveland Browns)

Draftårgang:
2. runde: Ross Blacklock, DT
3. runde: Jonathan Greenard, EDGE
4. runde: Charlie Heck, OT
4. runde: John Reid, CB
5. runde: Isaiah Coulter, WR

2019 var en rutschebanetur med en tragisk slutning
Houston Texans vandt AFC South i fjor, vandt en slutspilskamp og førte 24-0 over Kansas City Chiefs i divisionsrunden, inden det hele smuldrede. Texans tabte 51-31 og opgøret var ganske symptomatisk for holdet. Houston har på nogle områder et slagkraftigt hold og et højt topniveau, når Deshaun Watson og JJ Watt præsterer. Desværre for dem er det ikke nok i NFL. Dårlig coaching, skader til superstjerner og for mange svingende præstationer var temaet i fjor, og efter en hektisk offseason er der ikke meget, der tyder på, at holdet vil være mere stabile i den kommende sæson.

Næste side: Holdet lever og dør med superstjernerne

Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer
1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT              2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN            4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ                 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC                8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA