Dallas Cowboys tog konsekvensen af en alt for ringe 2019-sæson og fyrede endelig Jason Garret som cheftræner.Med Mike McCarthy som ny sherif i byen, er spørgsmålet om de kan tage det næste skridt, eller om de endnu engang må se sig fanget af middelmådighedens stramme lasso?

Selvom amerikanerne stadig kæmper med høje COVID19-smittetal, ser NFL ud til at forsøge at starte NFL-sæsonen til tiden. De næste 32 dage vil Gul Klud varme op til en helt unik og usikker sæson, hvor meget mere end spillet på banen kan blive afgørende.

Sæsonoptakterne udgives divisionsvis efter devisen nord, syd, øst, vest. AFC North er først, derefter NFC North osv. Vi slutter med NFC West. Dallas Cowboys er det 21. hold i rækken, som vi kigger nærmere på. Og efter et 2019, hvor holdet havde flotte offensive statistikker, så selvdestruerede de da det galt, og tabte kampen om slutspillet til divisionsrivalerne Philadelphia Eagles. Der bør med rette være store forventninger til holdet i år, men med Byron Jones i Miami Dolphins, kan holdets secondary blive som en sten i cowboystøvlen. 

Gul Klud er opmærksom på den meget flygtige situation, der præger NFL op til 2020-sæsonen. Vi har planer om at udgive sæsonoptakter som planlagt, så længe NFL stadig fortsætter deres forberedelser efter planen. Hvis omstændighederne omkring sæsonen ændres, sæsonen udsættes eller aflyses vil Gul Klud justere eller ophøre vores optaktsartikler.

Nævneværdige afgange
CB, Byron Jones, Miami Dolphins
DE, Michael Bennett, Pension 
DE, Robert Quinn, Chicago Bears
S, Jeff Heath, Las Vegas Raiders
TE, Jason Witten, Las Vegas Raiders
WR, Randall Cobb, Houston Texans
WR, Tavon Austin, San Francisco 49ers

Nævneværdige tilgange
DE, Everson Griffen, Minnesota Vikings
DE, Aldon Smith, Las Vegas Raiders
DT Gerald McCoy, Carolina Panthers (senere skadet og fritstillet igen)
DT, Dontari Poe, Carolina Panthers
K, Greg Zuerlein, Los Angeles Rams 
QB, Andy Dalton, Cincinnati Bengals
S, Ha-Ha Clinton-Dix, Chicago Bears
TE, Blake Bell, Kansas City Chiefs 

Spiller IKKE i 2020 pga COVID-19
CB, Maurice Canady
FB, Jamize Olawale
WR, Stephen Guidry

Draftårgang:
Runde 1: CeeDee Lamb, WR
Runde 2: Trevon Diggs, CB
Runde 3: Neville Gallimore, DT
Runde 4: Reggie Robinson II, CB
Runde 5: Tyler Biadasz, C
Runde 5: Bradlee Anae, DE
Runde 7: Ben DiNucci, QB

Jason Garret blev endelig rullet i tjære og fjer

Cowboys havde langt hen af vejen en god off season. De draftede, efter min mening rigtigt godt, de fik forlænget med Amari Cooper, men vigtigst af alt: Jason Garrett blev fyret. Der må have lydt et resolut “amen” i “Jerry Dome”, da Jerry Jones endelig tog beslutningen om at sætte NFLs førende klappemaniske på porten, og det kan meget vel vise sig, at være den bedste beslutning holdet har lavet denne offseason.

Det hele var dog ikke en dans på roser, da holdet måtte sige farvel til stjerne-cornerbacken Byron Jones, og situationen omkring Dak Prescotts manglende kontrakt stadig ser mærkværdig ud. Det burde have været løst for længe siden, men det blev det altså ikke i denne offseason.

Cowboys går dog en enorm spændende sæson i møde, hvor man godt kan tillade sig at have høje forventninger.

Næste side: Store forventninger til 2020

Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer
1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT              2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN            4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ                 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC                8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA