Der er dog grund til optimisme i Cleveland. Freddie Kitchens, der slet ikke virkede til at kunne styre omklædningsrummet eller lede holdet, blev smidt på porten. Ind er kommet Kevin Stefanski og med ham en tydelig strategi om at spille fysisk football og beskytte holdets vigtigste og mest værdifulde spiller: Quarterback Baker Mayfield. 

Det altoverskyggende mål for off season var at forbedre den svage offensive linje, og det har Browns formået på flot vis. Højre tackle Jack Conklin, der er en bundsolid spiller, blev hentet på en treårig kontrakt i free agency. Lidt senere blev stortalentet Jedrick Wills valgt i første runde af draften, og han skal fremover varetage opgaverne på den venstre side af linjen. Med et snuptag ligner Clevelands offensive linje igen en fornuftig en af slagsen. 

Opgraderingen af den offensive linje er rigtig godt nyt for Baker Mayfield, der viste glimrende spil i sin rookie-sæson i 2018, men ikke kunne leve op til forventningerne sidste år, hvor han faldt lidt sammen som resten af angrebet. Men med bedre beskyttelse, et forventeligt stærkt løbe-angreb anført af Nick Chubb og Kareem Hunt og mere play-action bør Baker kunne få mere ro og tage sit spil til et højere og vigtigst mere stabilt niveau. Og så har han stadig en særdeles giftig wide receiver-duo i Odell Beckham Jr. og Jarvis Landry, der stadig har til gode at vise, om de kan brænde ligaen af på samme hold efter et skuffende 2019. Forudsætningerne bør være også være bedre i år, da tight end Austin Hooper er kommet til på en stor kontrakt. 

Jeg forventer at se et væsentligt forbedret Browns-angreb, der ikke taber kampene som i 2019, og som måske endda kan vinde nogle kampe. Og det er der brug for, da forsvaret ikke kan bære holdet i samme grad, som de var nødsaget til i store dele af 2019. 

Linebacker-gruppen svækker den dygtige defensiv
Browns’ forsvar huser stadig rigtig meget talent, og det vil ikke overraske mig, hvis enheden er blandt de ti bedste i denne sæson. Myles Garrett har allerede vist, at han er en af NFL’s bedste pass rushere. Og han kan blive endnu bedre, hvis han lærer at mestre sit fysiske talent. Derudover tæller forsvaret dygtige spillere som defensive tackle Sheldon Richardson, edge-rusher Olivier Vernon, defensive tackle Larry Ogunjobi og cornerback Denzel Ward. Læg dertil solide (rolle)spillere i de bagerste geledder som S Karl Joseph, S Andrew Sendejo og rookie-safety Grant Delpit, og så står det klart, at der ikke mangler kvalitet. 

Læs også: Myles Garrett får vild kontrakt

Men på trods af de mange prominente navne står defensiven med ét stort hul, som bliver vanskeligt at lukke, og som kan ende med at koste dyrt. Klubbens to bedste linebackere, Joe Schobert og Christian Kirksey, har nemlig forladt Cleveland i free agency, og Browns har ikke formået at erstatte dem. Et forsvar står og falder selvfølgelig ikke med linebacker-positionen alene, men når de dine tilbageværende linebackere hedder Mack Wilson, Sione Takitaki, Jacob Phillips og B.J. Goodson, så kan du komme i problemer

Jeg fornemmer positive vinde i Cleveland, og de lavere forventninger og den deraf mindre opmærksomhed er kun godt for holdet. Browns ser ud til at have fundet en retning under Stefanski, og forhåbentlig kan det forplante sig til en stærk kultur, som på længere sigt er opskriften på succes. Vi skal huske, at Browns stadig er et hold i udvikling, men det bør blive en sjov sæson at være en del af the Dawg Pound. Især hvis man sammenligner med sidste år. Jeg tør dog godt vove pelsen og spå slutspilsfootball for Cleveland til januar.

Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer
1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT              2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN            4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ                 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC                8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA