Russell Wilson, Patrick Mahomes, Justin Herbert og Derek Carr. AFC West ligner en drabelig duel mellem fire stærke hold, og det ender også som årets bedste division i vores gennemgang.

Hvem er bedst og hvem er værst? Gul Kluds Dennis Cordsen La Cour og Teis Joranger har vurderet alle positionsgrupper på alle hold i NFL for at rangere de 32 NFL-hold. AFC West er sidste division i vores gennemgang, og det er også den stærkeste. Fire gode quarterbacks og fire talentfulde hold skal konkurrere om divisionstitlen.

Los Angeles Rams er forsvarende mestre, når 2022-sæsonen snart skydes igang, men meget tyder på endnu en tæt sæson, hvor mange hold kan byde sig til. Frem mod sæsonen har Gul Kluds Dennis Cordsen La Cour og Teis Joranger bedømt alle positioner for alle hold og lavet en rangering af de 32 hold inden sæsonen.

Hvordan vi er gået til opgaven, og hvilke bedømmelseskriterier, som er brugt, kan læses i bunden af artiklen, hvis man er interesseret. Spørgsmål eller kommentarer kan sendes til @Valuefootball eller @Teisjoranger på Twitter eller stilles på Gul Kluds Facebook-side, hvor vi også vil se dem.

Se alle gennemgangene:
NFC East | NFC North | NFC South | NFC West
AFC East | AFC North | AFC South | AFC West

Se optakter til AFC West:

BroncosChiefsChargersRaiders

Angreb (hold mobil vandret):

 QBRBWRTEOLSamlet angrebVægtet angrebVægtet placering
Chiefs10669,5940,550,331
Chargers977,56736,546,00Delt-5
Broncos87,575734,543,00Delt-13
Raiders7,56,589536,042,6715

Offensivt er AFC West virkelig stærkt besat, og alle fire hold ender i top 15. Øverst af alle hold finder vi Kansasi City Chiefs, der nyder godt af at have, efter vores mening, ligaens bedste quarterback. Han er beskyttet bag en af ligaens på papiret bedste offensive linjer og har stadig Travis Kelce på tight end. Det er nok til at sikre førstepladsen, selvom receivergruppen efter Tyreek Hills afsked er mere usikker og gennemsnitlig end længe.

Ikke langt efter Chiefs finder vi Chargers‘ angreb anført af næsten lige så fænomenale Justin Herbert på quarterback. Hjælpen omkring ham har været stærkere og stærkere de sidste par år, og spillere som Austin Ekeler på runningback samt Keenan Allen og Mike Williams på receiver giver Chargers glimrende våben. Den offensive linje begynder at se hæderlig ud, men højresiden mangler at bevise sig, før de rigtig høje karakterer kan komme i spil.

Denver Broncos har hentet Russell Wilson ind på quarterback, og det løfter angrebet en del. Duoen med Javonte Williams og Melvin Gordon er også rigtig spændende på runningback. Skaden til Tim Patrick i starten af august har kostet lidt på Broncos’ receiver-karakter, men spillere som Jerry Jeudy, Courtland Sutton og K.J. Hamler bør stadig være solide. Den offensive linje har et par gode spillere, men der er også lidt usikkerhed omkring Lloyd Cushenberry og Quinn Meinerz’ niveau

Sidste år manglede man receivere hos Raiders, men i år vil tilgangen af stjernen Davante Adams formentlig hjælpe på problemet. Kombineret med slotreceiveren Hunter Renfrow og tight end Darren Waller er det virkelig nogle solide våben for Derek Carr. Netop Carr har løftet sig de sidste par år, og han sikrer sig en hæderlig 7,5 karakter. Raiders’ store problem er på den offensive linje, hvor højre tackle og de to guards er åbenlyse svagheder, der kan koste ekstremt dyrt for angrebet.

Forsvar (hold mobil vandret):

 IDLEDGELBCBSSamlet forsvarVægtet forsvarVægtet placering
Chargers5,51059,58,538,543,332
Broncos6758,5834,538,0013
Raiders59,5675,533,036,50Delt-18
Chiefs96,565733,535,3321

Defensivt hopper Chargers op på førstepladsen i divisionen, og det er med en spøjs sammensætning af talent. Joey Bosa og Khalil Mack er umiddelbart ligaens bedste pass rush duo, men indvendigt på linjen er kvaliteten ikke nødvendigvis så stærk. Ligeledes ser linebacker tvivlsom ud, da Kenneth Murray slet ikke har bevist sit værd endnu. På cornerback har man dog forbedret sig markant med tilgangen af stjernen J.C. Jackson og den solide slotcorner Bryce Callahan. Det gør pludselig enheden noget stærkere. På safety er Derwin James og Nasir Adderley også en stærk duo.

Broncos‘ forsvar har en del kvalitet i deres secondary. Justin Simmons er en stjerne på safety, og Patrick Surtain II ligner også en kommende stjerne på cornerback. Spørgsmålene kommer lidt på linebacker og fremefter, hvor kvaliteten er lidt mere svingende. På linebacker ser det decideret skidt ud med Josey Jewell og Jonas Griffith, mens den indvendige del af den defensive linje primært reddes af lidt kvalitet hos D.J. Jones. På EDGE har man Bradley Chubb og Randy Gregory, som begge er habile spillere. Håbet må dog være for begge, at de kan vise endnu mere fremadrettet.

Raiders‘ forsvar er primært drevet af den ekstreme kvalitet, som Maxx Crosby og Chandler Jones bibringer på EDGE. Resten af forsvaret er mere lunkent, og især på den indvendige del af den defensive linje mangler man kvalitet. På linebacker er håbet, at andenårsspilleren Divine Deablo kan løfte enheden, mens Nate Hobbs, ligeledes i sin anden sæson, får en nøglerolle på cornerback. På safety var Trevon Moehrig lovende og habil i 2021, men resten af safety-gruppen ser ikke stærk ud.

Offensivt var Chiefs etter, men defensivt halter det mere. CHris Jones kommer med tonsvis af kvalitet indvendigt på linjen, men på EDGE skal Frank Clark gerne vise mere, end han har gjort de sidste par år. Linebacker har været en svaghed hos Chiefs i en del år, men spillere som Willie Gay, Nick Bolton og Leo Chenal giver håb om, at det snart vender, og de kan kravle endnu længere på. Tyrann Mathieu er væk på safety, men Justin Reid er en dygtig spiller og bør kunne holde skansen. Cornerback er største svaghed på hele Chiefs-mandskabet, og meget står og falder med rookie Trent McDuffie.

Opsummering (hold mobil vandret):

 Samlet angrebSamlet forsvarSpecial teamsTrænereTotalVægtet totalRangering
Chiefs40,533,599,592,5107,671
Chargers36,538,557,587,5106,004
Broncos34,534,565,580,594,00Delt-18
Raiders36,033,08,5683,594,00Delt-18

Med et stærkt angreb og en trænerstab i toppen af NFL, så snupper Chiefs førstepladsen i vores rangering. Forsvaret har nogle huller, men i sidste ende er angrebet vigtigst i nutidens NFL. Chargers er dog ikke langt efter med stor kvalitet på både forsvar og angreb. Hvis trænerstaben kan lægge mere på, og hullerne på enkelte positioner tætnes, så er de en stærk udfordrer helt i toppen af ligaen.

Broncos og Raiders kommer begge med solid kvalitet, og de ender side om side. Broncos har fået Russell Wilson ind, men har også spørgsmålstegn rundt omkring. Raiders har bedre våben offensivt, men en markant ringere offensiv linje. Det afgørende for begge hold bliver, hvordan deres nye trænerstaber klarer opgaven. Går det godt for dem, vil begge hold være stærke slutspilsbejlere.


Sådan er vi gået til opgaven
At bedømme alle holds positionsgrupper er en halvkompliceret sag, hvor mange forskellige faktorer spiller ind. Vi vil prøve at forklare, hvordan vi er gået til opgaven, og hvilke ting vi har valgt at lægge vægt på, når vi laver sådan en øvelse.

Først og fremmest skal vi selvfølgelig understrege, at dette er vurderinger lavet af karakterartiklernes ophavsmænd (Dennis Cordsen La Cour og Teis Joranger). Derfor er der med garanti nogle, som vil være uenige i forskellige aspekter af vurderingerne, og det er også fair nok. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker uddybning af et eller andet, er du derfor velkommen til at henvende dig på Twitter til @Valuefootball, @Teisjoranger eller på Gul Kluds facebookside, hvor vi også vil se din kommentar. Vi er i høj grad villige til at uddybe vores vurderinger.

Karakterskalaen
Karakterskalaen er en simpel skala fra 1 til 10, hvor vi i også uddeler halve-karakter for at kunne håndtere grænsetilfælde lidt bedre. Et 10-tal gives til de bedste positionsgrupper i NFL, og dette er positionsgrupper, der ikke har nævneværdige svagheder og både indeholder topkvalitet, sikkerhed og lidt dybde. Et 1-tal gives omvendt til en fuldstændig uacceptabel gruppe, der er en hån af holdets fans – denne karakter har heldigvis ikke været i anvendelse i år. 6-tallet svarer til, at den givne positionsgruppe er “middel” for NFL.

I kan se alle karakterbeskrivelser i tabellen i højre side.

Hvilke spillere giver hvilke karakterer?
Efter alle positioner har fået en karakter, finder vi et en summeret karakter, som er angivet i artiklerne.

Ikke alle positioner i NFL er dog lige vigtige. For eksempel er quarterbacken klart vigtigst på banen. Derfor kan I også læse en “vægtet karakter” i tabellerne.

Hvordan vi har vægtet forskellige positioner, kan ligeledes ses i skemaet til højre.

Quarterbacken og trænerstaben er alfa, omega i NFL, så disse vægtes virkelig højt, hvorefter den offensive linje, pass rush og cornerbacks ligeledes er vigtige. Nogle positioner som eksempelvis tight end og linebacker er svære, da de allerbedste spillere på disse positioner betyder meget. Her snakker vi typer som Travis Kelce, George Kittle og Micah Parsons. Men kommer du først forbi de 2-5 allerbedste, så har det eksempelvis vis ikke ret stor betydning for holdet, om du har Adam Trautman eller Noah Fant.

I forbindelse med karaktergivningen er der også lagt vægt på reservernes niveau lidt afhængigt af positionen. På nogle positioner (Tight end, quarterback) er bredden oftest ikke så vigtig/relevant, og her vil karakteren oftest primært være givet til den startende spiller. På andre positioner (Offensiv linje og Indvendig defensiv linje) spiller bredden en vigtigere rolle i holdets karakter, da én god spiller sjældent kan gøre det alene. Som skrevet i indledningen er det en halvkompliceret sag at bedømme alle positionsgrupper fair og ens. Faktisk kan man ifølge kloge hoveder kun behandle folk (eller positioner) ens, ved at behandle dem forskelligt…

Det betyder for eksempel, at en WR-gruppe med én superstjerne og halvdårlige fyldspillere kan få 7, mens en offensiv linje med én superstjerne og 2-3 svage led kan få 5 eller måske endda 4. Hvis man skal oversætte det til europæisk fodbold kan en stjerneangriber som Messi (WR) gøre en del alene, mens en forsvarskæde (OL) sjældent er meget stærkere end det svageste led.

Special Teams
Special teams er ikke det område, der får mest opmærksomhed, og det er også et område, vi ikke kigger så meget på, når sæsonen folder sig ud. Dele af vores vurderinger læner sig derfor op ad tal, statistikker og vurderinger lavet af analysehjemmesiderne Pro Football Focus og Football Outsiders. Det drejer specielt om holdets evner til at stoppe returns. Hvis der har været stor udskiftning i trænerstaben eller blandt special teams-spillere vil holdet arbejde sig hen mod en middel karakter.

Rookies og ukendte spillere
Til sidst er der selvfølgelig en masse ukendte spillere i form af rookies, hvoraf mange vil spille store roller for holdene. Hvem der slår igennem og bliver gode eller dårlige i år, har vi ikke forsøgt at forudsige i denne karaktergivning. Derfor vil alle førsterundevalg generelt være anset som et 5-tal eller et 6-tal, mens rookies, der er valgt senere, vil blive betragtet som mere usikre og ikke rigtigt tæller for noget andet end potentielt fyld/rotation.
Helt nye og ukendte cheftrænere får 5,5 eller 6 i karakter men indeholder selvfølgelig stor usikkerhed. Hvis trænerne tidligere har bevist kvaliteter i et tidligere job, kan der gives en lidt højere karakter. Offensive og defensive koordinatorer tæller med i karakteren for trænerstaben og kan både trække karakteren et par karakterer op eller ned.

Det er ikke en forudsigelse
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke skal fungere som en form for forudsigelse. Der er mange faktorer, som spiller ind i NFL, og dette er blot en vurdering af holdenes beviste talentniveau på vej ind i 2022-sæsonen. Der vil være en naturlig usikkerhed fra de nye træneres præstationer, overraskende udviklinger hos spillere og niveauet hos både rookies og andre ukendte spillere på NFL-niveau. Nogle spillere kan vi tro på vil løfte niveauet i 2019, men indtil vi ser det, kan vi ikke belønne dem i denne karaktergivning. Unge hold med spillere i udvikling vil deraf naturligt have det svært i en øvelse som denne.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, så smid dem til os på Twitter på @Valuefootball eller @Teisjoranger.

Se alle gennemgangene:


NFC South | NFC West | NFC East | NFC North


AFC South | AFC West | AFC East | AFC North