Chicago Bears håber, at de kan genskabe formlen, der førte holdet frem til en flot sæson med 12 sejre i 2018-sæsonen, modsat sidste års skuffende resultater. Opskriften er den samme som i 2018: godt forsvar og effektivt angreb.

Selvom amerikanerne stadig kæmper med høje COVID19-smittetal, ser NFL ud til at forsøge at starte NFL-sæsonen til tiden. De næste 32 dage vil Gul Klud varme op til en helt unik og usikker sæson, hvor meget mere end spillet på banen kan blive afgørende.

Sæsonoptakterne udgives divisionsvis efter devisen nord, syd, øst, vest. AFC North er først, derefter NFC North osv. Vi slutter med NFC West. Chicago Bears er det femte hold i rækken, som vi kigger nærmere på. Og efter et 2019, hvor Bears drømte om Super Bowl før sæsonen men endte med at skuffe fælt, skal holdet rejse sig igen og finde tilbage til det niveau, som netop gav dem store forhåbninger. 

Gul Klud er opmærksom på den meget flygtige situation, der præger NFL op til 2020-sæsonen. Vi har planer om at udgive sæsonoptakter som planlagt, så længe NFL stadig fortsætter deres forberedelser efter planen. Hvis omstændighederne omkring sæsonen ændres, sæsonen udsættes eller aflyses vil Gul Klud justere eller ophøre vores optaktsartikler.

Nævneværdige afgange
WR, Taylor Gabriel, Kontraktløs
G, Kyle Long, Karrierestop
EDGE, Leonard Floyd, Los Angeles Rams
EDGE, Aaron Lynch, kontraktløs
TE, Ben Braunecker, kontraktløs
DT, Nick Williams, Detroit Lions
LB, Nick Kwiatkoski, Oakland Raiders
CB, Prince Amukamara, Kontraktløs
S, Ha Ha Clinton-Dix, Dallas Cowboys
TE, Trey Burton, Indianapolis Colts
TE, Adam Shaheen, Miami Dolphins
OT, Cornelius Lucas, Washington Football Team

Nævneværdige tilgange
QB, Nick Foles, Jacksonville Jaguars
TE, Jimmy Graham, Green Bay Packers
EDGE, Robert Quinn, Dallas Cowboys
G/T, Germain Ifedi, Seattle Seahawks
S, Tashaun Gipson, Houston Texans
EDGE, Barkevious Mingo, Houston Texans
TE, Demetrius Harris, Cleveland Browns

Spiller IKKE i 2020 pga COVID-19
NT, Eddie Goldman
S, Jordan Lucas

Draftårgang:
2. runde: Cole Kmet, TE
2. runde: Jaylon Johnson, CB
5. runde: Trevis Gibson, EDGE
5. runde: Kindle Vildor, CB
5. runde: Darnell Mooney, WR
7. runde: Arlington Hambright, G
7. runde: Lachavious Simmons, G

Hvilken version af Bears får vi?
Chicago Bears står ved en skillevej forud for 2020-sæsonen: har holdet et stærkt og solidt fundament, der kan sikre dem varig succes, eller går Bears samme fremtid i møde som Jaguars, der ligner et hold i en genopbygningsfase blot to år efter deres optræden i AFC-finalen? Der er mange overordnede lighedspunkter mellem de to hold med et års mellemrum. I 2017 havde Jags det bedste forsvar i ligaen, Bortles var effektiv og de var ti minutters Tom Brady-magi fra Super Bowl. I 2018 ledte Khalil Mack an på et fremragende Bears forsvar, Trubisky viste gode tegn og de var et “dobbelt-doink” Field Goal fra at gå til NFC Divisional-runden. Begge hold vandt fire kampe færre den følgende sæson og det lovende spil fra de unge QBs forsvandt. Begge hold bragte Nick Foles ind som den rutinerede veteran, der skulle sikre et stabilt (men ikke prangende) niveau på QB-positionen og så håbe på, at forsvaret kunne ramme det tidligere høje niveau. Jaguars’ taktik fejlede med endnu en skuffende sæson i 2019, mens Bears satser på, at det ikke går samme vej for dem i 2020.

Næste side: Stjerner på forsvaret, spørgsmåltegn ved angrebet

Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer
1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT              2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN            4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ                 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC                8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA