Chargers’ styrke er et talentfuldt, men såret forsvar
Lidt uvant vil jeg starte med at tage et kig på den defensive frem for den offensive side af bolden. Chargers’ forsvar er nemlig holdets store styrke, og det bliver afgørende, at man kan holde kampene nogenlunde lavtscorende – ellers kan angrebet få svært ved at følge med (mere om Tyrod Taylor og kompagni senere).
Den mission er desværre blevet en del sværere med nyheden om safety Derwin James’ knæskade. Derwin James kæmpede også med skader sidste sæson, hvor han først kom på banen i uge 13, men når han spiller, er han en af ligaens bedste safeties. Med ham på banen kunne Chargers’ forsvar være fænomenalt i 2020.
Selv uden James er talentmassen på forsvaret dog til at tage og føle på.
Den dygtige safety sad ude i 11 grundspilskampe i sidste sæson, og alligevel tillod forsvaret blot 200 kasteyards per kamp – femtefærrest i hele ligaen.
Cornerbackgruppen er endda kun blevet stærkere i offseason hvor de dygtige cornerbacks Casey Heyward Jr. og Desmond King har fået selskab af Chris Harris Jr., som ikke blev forlænget af divisionsrivalerne Denver Broncos. Harris havde karrierens måske dårligste sæson i 2019, men han spillede også en uvant rolle som yderside-cornerback i cheftræner Vic Fangios forsvar. Hos Chargers får han formentlig mulighed for at dække mere i slotten, i hvert fald når holdet spiller nickel-forsvar. Desmond King har tidligere vist sig som en fantastisk slot-cornerback, men defensiv koordinator Gus Bradley havde allerede før Derwin James’ skade talt om at flytte rundt på King i 2020 og bede ham spille flere positioner.
En anden kandidat til pladsen som yderside-cornerback overfor Casey Heyward Jr. er fjerdeårsspilleren Michael Davis, der spillede over halvdelen af de defensive snaps sidste sæson. Selvom han ikke var imponerede, så passer hans størrelse (188 cm) bedre til ydersiden end King (178 cm) og Harris (178 cm).
På safety-positionen bliver Derwin James svær (læs: umulig) at erstatte. På et pressemøde efter Derwin James’ skade fortalte cheftræner Anthony Lynn, at man ikke har planer om at hente en erstatning udefra.
I stedet kommer føromtalte Desmond King og Rayshawn Jenkins – Derwin James’ erstatning og backup i 2019 – til at deles om snaps på strong safety, mens man håber, at andetårs-safety Nasir Adderley kan sætte sig på free safety-positionen.
Adderley var en af de mest spændende spillere i 2019-draften, men han nåede knap nok at spille, før en baglårsskade sende ham på injured reserve.
Mens Chargers’ forsvar var dygtige mod kastet, så var man kun middelmådige mod løbet i 2019. Det har man forsøgt at fixe ved at hente defensiv tackle Linval Joseph ind som erstatning for Brandon Mebane. Mens Mebane i flere sæsoner har været en svaghed i midten af den defensive linje, har Joseph altid været solid mod løbet og spillede for blot to sæsoner siden på All-Pro niveau. Sammen med Joey Bosa og Melvin Ingram udgør han fundamentet på en farlig defensiv front, der dog mangler en fjerdemand. Chargers håber, at sidste års førsterundevalg, defensiv tackle Jerry Tillery, kan rejse sig efter en meget skuffende rookie-sæson. Hvis ikke, tilfalder rollen som Josephs makker på indersiden af linjen Justin Jones, som spillede halvdelen af de defensive snaps i 2019 uden at imponere.
På linebacker har man sagt farvel til veteranen Thomas Davis Sr., der spillede fjerdeflest defensive snaps i 2019. Selvom Davis skrabede 80 tacklinger og 39 defensive stops sammen sidste sæson, så missede han også fjerdeflest tacklinger (19) af alle linebackers og var en svaghed i kastespillet.
Chargers valgte linebacker Kenneth Murray i første runde af årets draft, og han kommer til at overtage størstedelen af Davis’ snaps i 2020. Murray er en super atlet, der har viljen til at tackle og farten til at dække op. Han dækkede primært runningbacks i college, så hans erfaring i opdækningen er begrænset, men ifølge defensiv koordinator Gus Bradley lærer Murray hurtigere “end selv han forventede”.
Foruden Murray har Chargers en spændende linebacker i 25-årige Drue Tranquill, der viste lovende takter i sin rookie-sæson og ligner en fremtidig erstatning for Denzel Perryman, hvis kontrakt udløber efter sæsonen.
Selvom enheden er svagere end de to andre defensive grupper, så er der potentiale med Murray og Tranquill.
Godt nok koster Derwin James’ knæskade på potentialet, men der er stadig talent på alle tre niveauer af forsvaret. Defensiven bør som minimum være top-10 i 2020 med mulighed for at snige sig op i top-5, hvis Nasir Adderley og Kenneth Murray kan leve op til forventningerne.
Hvilken Tyrod Taylor får vi at se i 2020?
På angrebet har man sagt farvel til gunslingeren Philip Rivers og fundet hans diametrale modsætning i den konservative og super atletiske Tyrod Taylor, mens man også draftede Justin Herbert i starten af første runde. Selvom Herbert har talent, så er han meget rå, og COVID19-situationen har ikke gjort det lettere for ham at blive NFL-klar. Trænerstaben har efter sigende stor tiltro til Tyrod Taylor, så startertjansen er hans, så længe han præsterer.
Spørgsmålet er, hvilken version af Tyrod Taylor vi får at se i 2020? Hos Browns i 2018-sæsonen var det også planen, at Taylor skulle starte det meste af sæsonen, så rookie Baker Mayfield kunne lære angrebet, før han blev sat på banen. Taylor spillede dog så katastrofalt, at han blev bænket allerede i kamp tre.
De foreløbige meldinger fra Chargers-land er dog positive, og jeg tror snarere, at det bliver Bills-versionen af Tyrod, vi får at se i 2020.
Fra 2015 til 2017 dirigerede Taylor et effektivt angreb hos Buffalo, der godt nok sjældent satte mange points på tavlen, men som alligevel vandt ved at lave få turnovers og holde kampene lavtscorende med et solidt løbespil og et stærk forsvar.
De samme elementer er til stede hos Chargers, hvor forsvaret kan bide skeer med de fleste angreb, mens runningbacks Austin Ekeler og Justin Jackson begge spillede fremragende i sidste sæson – både på jorden og i kastespillet, hvor Ekeler greb for næsten 1.000 yards. Tyrods øvrige våben i kastespillet ser bedre ud end i Buffalo-dagene, hvor han kun én gang havde en 1000-yards receiver. Den dygtige ruteløber Keenan Allen og hurtige, fysiske Mike Williams er en stærk receiverduo, og selvom Hunter Henry endnu ikke har indløst sit store potentiale og har kæmpet med skader, så er han en fin tight end, når han er på banen.
Selvom Virgil Green ikke er inspirerende som nr. to tight end og det stadig er uafklaret, hvem der skal være holdets tredje-receiver, så er det stadig den bedste samling af offensive våben i Tyrod Taylors karriere.
Den største trussel mod angrebet er den offensive line, der i årevis har været Chargers’ akilleshæl. Man har forsøgt at fixe linjen ved at hente den udmærkede tackle Brian Bulaga og en solid guard i Trai Turner, men resten af linjen er stadig et stort spørgsmålstegn. Center Mike Pouncey kommer tilbage fra skade efter en ‘meh’-sæson, mens venstre tackle Sam Tevi og venstre guard Dan Feeney tilsammen tillod 13 sacks og 81 pressures i 2019. Tyrod Taylor er (meget) mere mobil end Philip Rivers, men han holder også længere på bolden. Derfor er det ikke sikkert, at Tyrods hurtige fødder kan redde Chargers’ linje fra at tillade en bunke sacks næste sæson.
Lidt håb er der dog alligevel for linjen: Kampprogrammet byder nemlig på flere modstandere med dårligt eller decideret elendigt pass rush (Patriots, Dolphins, Jets, Falcons, Panthers, Raiders).
Chargers har stadig potentiale, men vil de nogensinde forløse det?
Det er svært at kigge på Chargers’ holdkort uden at blive optimistisk og kigge på best-case scenarier. Godt nok er Tyrod Taylor hverken en superstjerne eller fremtidens løsning på quarterback-positionen, men han kan undgå dumme fejl og lade hans offensive våben og et talentfuldt forsvar vinde kampene for sig. Holdet oser af potentiale, og hvis alt går godt, kunne man måske vinde ni eller ti kampe.
Med de lidt mere skeptiske briller på, så var potentialet også til stede sidste sæson, hvor det altså endte med sølle fem sejre. Cheftræner Anthony Lynn ligner ikke manden, der kan få det bedste ud af holdet, og den offensive linje kan igen i år blive Chargers’ store akilleshæl på angrebet.
Derfor virker det mest realistiske scenarie for Chargers, trods talent og potentiale, at man ender med endnu en middelmådig sæson og hiver mellem fire og syv sejre i land.
Læs optakterne – udgives divisionmæssigt i rækkefølge angivet ved nummer1) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT 2) NFC North: CHI | DET | GB | MIN
3) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN 4) NFC South: ATL | CAR | NO | TB
5) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ 6) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS
7) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC 8) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA
