All Pro-safety trækker sig tilbage

0

Efter ni sæsoner som professionel har Justin Simmons besluttet at hænge støvlerne på hylden.

Justin Simmons har valgt at trække sig tilbage og indstille sin karriere i NFL. Det offentliggjorde den 32-årige safety på et pressemøde i Denver denne tirsdag.

Det er ikke en hvilken som helst spiller, som stopper i NFL. I løbet af sine ni sæsoner som professionel har Justin Simmons været én af de bedste spillere på sin position.

Samlet set nåede Simmons at spille otte sæsoner for Denver Broncos, der valgte ham i tredje runde af 2016-draften, og en enkelt sæson for Atlanta Falcons.

Undervejs leverede Justin Simmons 665 tacklinger, 4,5 sacks, 5 forcerede fumbles og hele 32 interceptions.

Som følge blev Simmons stemt i Pro Bowl à to omgange (2020, 2023) og udnævnt til All Pro-holdet fire gange (2019, 2021-2023). Simmons greb også flest interceptions af alle spillere i 2022-sæsonen, hvor han fremtvang seks styks.

Mens Justin Simmons nød kolossal individuel succes, så vil hans karriere også blive forbundet med en sort periode i Denver Broncos’ historie. Simmons nåede kun at vinde flere kampe, end han tabte i én enkeltstående sæson, og det var endda i hans første år som professionel.

Justin Simmons leverede 30 af sine 32 interceptions for Denver Broncos, hvilket bringer ham op på syvendeflest interceptions i holdets historie.