Sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og på Gul Klud vil vi gerne klæde dig godt på til sæsonen. 32 dage i træk giver vi dig derfor en optakt og ti skarpe analysepunkter til et hold. Næste hold i rampelyset er Cleveland Browns, hvis præstationer efter en katastrofal 2017-sæson kun kan gå én vej – opad.
En spændende NFL-sæson kommer tættere og tættere på kickoff, og det er blevet tid til at kigge nærmere på de 32 holds styrker og svagheder. De næste 32 dage byder derfor på en ny optakt hver dag, indtil vi løber tør for NFL-hold.
Vi tager en division af gangen i rækkefølgen: NFC West, AFC West, NFC South, AFC South, NFC North, AFC North, NFC East og AFC East. Du kan finde alle links til alle sæsonoptakter i bunden. I AFC North leder Cleveland Browns efter frelse, efter de sidste år blev det blot andet hold i NFL’s historie til at tabe alle 16 kampe.
Håbet er lysegrønt hos NFL’s evige taber
Hvordan rejser man sig fra en sejrsløs sæson? Det spørgsmål har Browns’ ejer Jimmy Haslam uden tvivl stillet sig selv utallige gange, efter at nederlaget til Pittsburgh Steelers i 17. spillerunde betød, at Browns blev det blot andet hold i NFL’s historie til at tabe samtlige 16 kampe i den regulære sæson.
Haslam besluttede sig hurtigt for, at en omvæltning af resultaterne krævede en omvæltning på direktionsgangene. Man beholdte godt nok, ganske overraskende, cheftræner Hue Jackson, men hos resten af ledelsen blev der skiftet ud.
Ud røg den analytiske sportschef Sashi Brown, og ind kom den mere old-school John Dorsey, som har erfaring fra succesfulde hold som Green Bay Packers og senest Kansas City Chiefs.
Dorsey gik aggressivt til værks i free agency, hvor holdet hentede den ene spiller efter den anden. Særligt holdets secondary, der var elendige sidste sæson, har fået en total make-over, med hele fire nye defensive backs, der alle kommer til at kæmpe om spilletid. Man hentede en rutineret quarterback i Tyrod Taylor, der straks gav holdets fans troen på, at man kan få styr på et angreb, der var et af holdets helt store svagheder i 2017. Som prikken over i’et havde man en god draft, hvor man bl.a. valgte en af draftens mest spændende spillere i form af Baker Mayfield, som man håber kan blive holdets nye franchise quarterback.
Cleveland Browns fans har trofast, år efter år, heppet på et hold, der igen og igen har skuffet dem. Man skulle derfor tro, at optimismen var forsvundet, men John Dorseys omvæltning af spillertruppen, ser ud til at have givet holdets fans troen tilbage. Håbet er lysegrønt i Cleveland, og fansene er klar til at heppe på et hold, der langt om længe ser ud til at være på rette vej.
10 skarpe om Cleveland Browns
Mest betydningsfulde tilgang: Jarvis Landry, WR
Det var godt nok lidt voldsomt at give ham en femårig kontrakt til en værdi af $75.000.000, men der er ingen tvivl om, at Browns har sig fået en god receiver. Landry er måske ikke nogen stor trussel på dybe bolde, men han løber gode ruter og har rigtigt gode hænder, hvilket hans 400 grebne bolde i karrierens første fire sæsoner vidner om (en NFL-rekord). Han er dertil ikke en spiller der roder sig ud i problemer uden for banen, en vigtig kvalitet hos et Browns-hold, der i årevis har haft problemer med Josh Gordon, og hvis rookie-receiver Antonio Callaway allerede har været i kontakt med politiet.
Mest betydningsfulde afgang: Joe Thomas, LT
Joe Thomas’ betydning for byen Cleveland og for Cleveland Browns kan knap beskrives med ord. Han var en leder, en fanfavorit og en utrolig dygtig venstre tackle, muligvis den bedste i dette årtusinde. Han er helt umulig at erstatte, selv hvis holdets eksperiment med at rykke sidste års venstre guard, Joel Bitonio, ud på tackle i næste sæson skulle lykkedes fra et spillemæssigt synspunkt. Browns har mistet et klubikon, men set fra den lyse side, kan fansene se frem til at få en spiller i Hall of Fame, for første gang siden den tidligere runningback Leroy Kelly blev valgt ind i 1994.
Holdet største styrke: Linebacker
Skulle man være fræk, kunne man have peget på quarterback-positionen, der med tilføjelsen af Baker Mayfield og Tyrod Taylor ser rigtigt spændende ud. Jeg vælger dog at gå med det mere sikre kort, nemlig holdets linebacker-gruppe. Inderside-linebacker Joe Shobert førte NFL i både tackles og løbestop i sidste sæson, og var en stor årsag til at holdet var hæderlige mod løbet. Han har i denne offseason fået selskab af Mychal Kendrick, der var en vigtig rotationsspiller hos det Super Bowl vindende Eagles mandskab. Dertil har man atletiske Jamie Collins, som man håber endelig kan holde sig skadesfri, samt Christian Kirksey, der ganske som Schobert spillede alle defensive snaps i 2017. Man har dybde i form af James Burgess, der fik en del spilletid sidste år, samt alsidige Genard Avery, taget i femte runde af året draft. En solid, men ikke spektakulær gruppe, der er væsentligt bedre mod løbet end kastet.
Holdets største svaghed: Hue Jackson, cheftræner
Det har ikke været noget stjernemandskab Jackson har stået i spidsen for, men 31 nederlag i 32 kampe vidner om, at han på ingen måder mestrer en cheftræners vigtigste opgave – at få holdet til at præstere bedre, end talentet er til. I den sejrsløse 2017-sæson gjorde hverken Jacksons dårlige ‘clock management’ eller konstante nedsabling af quarterback DeShone Kizer noget godt for holdet, hvis angreb (som Jackson stod i spidsen for) var NFL’s dårligste til at score points. Til sammenligning lykkedes det New York Jets, et hold som flere eksperter mente var dårligere end Browns før 2017-sæsonen, at skrabe hele fem sejre sammen.
2018 bliver et ‘vind eller forsvind’ år for Hue Jackson, og man kan med rette frygte, at Browns endnu engang ender med færre sejre, end talentet på holdet berettiger til, pga. deres dårlige cheftræner. Som Browns-fan kan man dog fryde sig over, at Hue ikke længere skal kalde de offensive spil. Det ansvar har han givet videre til den nye offensive koordinator Todd Haley.
Holdets mest undervurderede spiller: Tyrod Taylor, QB
Tyrod Taylor er ikke spektakulær, men han er en solid starter, hvilket hans statistikker fra de tre sæsoner hos Buffalo Bills bekræfter. Her kastede han bolde for 8857 yards og 51 touchdowns, og løb bolden for 1575 yards og 14 touchdowns. Han er dertil utroligt dygtig til at undgå turnovers, og stod i sin tid hos Bills blot for 21 af slagsen. I en liga hvor manglen på egnede quarterbacks er så stor, og hvor kampen om turnovers er så vigtig, kan det undre at der ikke var større kamp om Taylor, da Buffalo valgte at skille sig af med ham. Sandheden er, at NFL-klubberne hellere vil satse, i håbet om at finde den næste Aaron Rodgers, end at vælge en sikker, men kedelig spiller som Tyrod. Han kommer måske aldrig til at kaste for 400 yards i en kamp, men han begår ikke dumme fejl, og vil kunne forbedre quarterback-situationen hos en halv snes hold.
Holdets mest interessante rookie: Baker Mayfield, QB
Spotlyset har været på Mayfield, lige siden Browns valgte ham med draftens førstevalg. Selvom hans konkurrent til starterpositionen, Tyrod Taylor, er en garvet veteran, skal Mayfield nok få chancen for at starte for Browns i løbet af 2018-sæsonen. Han har spillet fremragende i sæsonens første to preseason-kampe, hvor han har været præcis, taget gode beslutninger og bevæget sig godt i lommen. Har man set Hard Knocks, har man fået indblik i hvor afslappet Mayfield virker, på trods af alt presset. Øjeblikket er ikke for stort for ham, og jeg tror, at Browns langt om længe har fundet sig en franchise quarterback.
En spiller, der står foran et gennembrud: Myles Garrett, DE
Ankelskader og hjernerystelser betød at Garrett blot nåede syv sacks i 2017-sæsonen, og kun spillede halvdelen af Browns’ defensive snaps. Han var på ingen måde dårlig, men fik ikke helt indfriet de forventninger, der følger med, når man bliver valgt nummer 1 i draften. Jeg tør dog godt sætte mine penge på, at Garrett går en fantastisk sæson i møde, hvor han virkeligt slår sit navn fast som en af NFL’s bedste edge-spillere. Han er et bæst af en atlet med en eksplosivitet, der gør ham i stand til at overrumple selv den bedste offensive tackle. Holder han sig rask sæsonen ud, er han en kandidat til NFL’s sack-titel.
En spiller, der skal præstere: Josh Gordon, WR
Josh Gordon imponerede alt og alle, da han i 2013-sæsonen greb bolde for vanvittige 1646 yards, endda i kun 14 kampe. Siden er det dog gået gevaldigt ned ad bakke for receiveren, der har haft det ene misbrugsproblem efter det andet. Han har blot spillet i 10 af Browns sidste 64 kampe, og mødte sent ind til holdets træningslejr, da han følte at han havde brug for lidt ekstra tid til at sikre sig imod et tilbagefald. Gordons helbred er selvfølgelig vigtigst af alt, men usikkerheden omkring hans situation gør, at han skal have en sæson a la 2013 og holde stien helt ren, hvis Browns, eller et andet hold, skal give ham en stor kontrakt efter denne sæson. ‘Flash’ Gordon bliver nemlig free agent i 2019.
Bold prediction: Browns får en positiv turnover-ratio, og ender IKKE på divisionens sidsteplads
Sidst Cleveland sluttede bedre end firer i AFC North, var helt tilbage i 2010, hvor man med fem sejre knebent sneg sig forbi et miserabelt Bengals-hold. En gentagelse kræver at man bliver bedre til at undgå turnovers, og bedre til at fremtvinge dem. Sidste år mistede man bolden 28 flere gange på angrebet, end man overtog den på forsvaret, dårligst af alle hold i NFL. Med den boldsikre Tyrod Taylor som quarterback, og forbedringer på den defensive side af bolden i form af bl.a. Denzel Ward, T.J. Carrie og Damarious Randall, samt en skadesfri Myles Garrett, har Browns muligheden for at tage et fantomspring i turnover-kategorien. Der er en grund til, at alle cheftrænere taler om at ‘vinde kampen om turnovers’, og lykkedes Browns med dette, er en tredjeplads inden for rækkevidde.
En realistisk målsætning: Vind mindst fire kampe
Cleveland har i de to sidste sæsoner været historisk dårlige, og førsteprioriteten for holdet bliver derfor, at vise sig selv og NFL, at tingene går i den rigtige retning. Med mere talent på både den offensive og defensive side af bolden, kan jeg ikke se Browns være så katastrofalt dårlige, som de var sidste år. Minimum fire sejre bør derfor være en målsætning, der kan nås, selv med Hue Jackson som cheftræner.
ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LAC | OAK | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND | JAX | TEN| CHI| DET| GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ
