Køb NFL GamePass
Forside Video Video: Derrick Henry tromler videre mod Canton

Video: Derrick Henry tromler videre mod Canton

0

Derrick Henry har taget hul på sin 11. sæson i NFL, men der er intet, som tyder på, at han er ved at tabe pusten. Tværtimod.

Derrick Henry var her, der og alle vegne, da han førte Baltimore Ravens frem til en imponerende 41-23-sejr på udebane mod Indianapolis Colts i sæsonpremieren.

Den 32-årige runningback sluttede opgøret med 144 løbede yards, 19 grebne yards og tre touchdowns.

Prøv NFL GamePass gratis

Med sine tre scoringer har Derrick Henry nu scoret 125 løbede touchdowns i karrieren. Dermed bringer han sig op på tredjepladsen over flest scorede løbe-touchdowns i NFL-historien, hvor han kun bliver overgået af LaDainian Tomlinson og Emmitt Smith.

Samtidig er Henry nu den spiller, som har leveret flest kampe i historien med mindst 100 løbede yards og mindst to løbede touchdowns. Det er en rekord, som han delte med selveste Jim Brown inden denne søndag-aften.

Det var i øvrigt Derrick Henrys ottende kamp, hvor han scorede mindst tre løbe-touchdowns.