
Jordan Love får sværere arbejdsbetingelser i resten af sæsonen. Green Bay Packers’ starter på højre tackle, Zach Bako-Bewele, er blevet alvorligt knæskadet.
Én ulykke kommer sjældent alene. Det må Green Bay Packers’ normale starter på højre tackle Zach Bako-Bewele – tidligere kendt som Zach Tom – sande.
Zach Bako-Bewele kom til skade i anden spillerunde, da han måtte udgå med en knæskade.
De efterfølgende undersøgelser har konkluderet, at Bako-Bewele har revet et ledbånd over og at han derfor skal under kniven. Det betyder, at hans 2026-sæson er forbi, før den for alvor var begyndt.
Nyheden er en svær pille at sluge for Zach Bako-Bewele, der netop var vendt tilbage til grønsværen, efter at han pådrog sig en alvorlig skade i det samme knæ tilbage i december 2025.
Uden Zach Bako-Bewele i startopstillingen ventes Green Bay Packers at starte med Anthony Belton på højre tackle, når de møder Atlanta Falcons i denne uges torsdagskamp. Spørgsmålet er så, om Belton, som Packers valgte i anden runde af sidste års draft, har niveauet til at fastholde sin startplads i resten af sæsonen?
Læs også: Falcons får deres startende quarterback tilbage til torsdagskampen
Husk, at du kan se torsdagskampen, og resten af kampene fra NFL, med GamePass. Hvis du tegner dit abonnement via dette link, så støtter du ovenikøbet Gul Klud.









