Sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og på Gul Klud vil vi gerne klæde dig godt på til sæsonen. 32 dage i træk giver vi dig derfor en optakt og ti skarpe analysepunkter til et hold. Denne gang sætter vi fokus på Detroit Lions, et hold der tørster efter succes.

En spændende NFL-sæson kommer tættere og tættere på kickoff, og det er blevet tid til at kigge nærmere på de 32 holds styrker og svagheder. De næste 32 dages byder derfor på en ny optakt hver dag, indtil vi løber tør for NFL-hold.

Vi tager en division af gangen i rækkefølgen: NFC West, AFC West, NFC South, AFC South, NFC North, AFC North, NFC East og AFC East. Du kan finde alle links til alle sæsonoptakter i bunden. I NFC North er vi nået til Detroit Lions og deres nye cheftræner Matt Patricia.

Kan Patricia bringe ‘The Patriot Way’ til Detroit?

Efter i mere end et årti at have været en del af det 21. århundredes måske mest succesfulde sportsdynasti – et dynasti, der har hevet det ene Super Bowl trofæ efter det andet i hus – er Matt Patricia kommet til det eneste hold i NFC, der aldrig har været i Super Bowl.

Sidste år havde Detroit en gylden mulighed for at vinde sin division, da Packers quarterback Aaron Rodgers missede over halvdelen af året pga. en skade. Man formåede dog dengang ikke at gribe chancen, og med en skadesfri Rodgers, et slagkraftigt Vikings mandskab og et ungt, spændende Bears-hold, får det skæggede geni brug for al sin kunnen, hvis Detroit skal slutte sæsonen med flere end de ni sejre, det blev til sidste år.

Holdet er nogenlunde det samme som den tidligere cheftræner, Jim Caldwell, efterlod, og det bliver derfor Patricia der skal være forskellen, som gør, at Lions kan gå skridtet videre. Et stort pres at sætte på en mand, der aldrig har været cheftræner før.

Holdet han arver, har dog rigeligt med talent til, at han bør kunne få noget ud af det. På den offensive side af bolden har man en sikker mand på holdkortet i Matthew Stafford, en udmærket offensiv linje og et par dygtige receivere ved navn Golden Tate og Marvin Jones. På den defensive side har man et par etablerede stjerner i Glover Quin og Darius Slay Jr. samt en række spændende unge spillere med potentiale.

Uanset om vi er vidner til fødslen af et nyt dynasti, eller Patricia blot bliver endnu et navn på listen af Belichick-disciple, der fejler, bliver Detroit et hold, der er værd at holde øje med i 2018.

10 skarpe om Detroit Lions

Mest betydningsfulde tilgang: Legarrette Blount, RB

Detroit gjorde ikke det store væsen af sig i free agency, men en tilgang der er værd at bemærke, er løberen Legarrette Blount, der er kommet til Detroit fra Super Bowl-vinderne Philadelphia Eagles. Den 112 kg tunge runningback skal hjælpe med at sætte en mere fysisk tone, hos et løbeangreb der i flere sæsoner har set for ineffektivt og blødt ud. Særligt nær endzonen har holdet haft problemer, og her bør Blount, der for blot to sæsoner siden løb for hele 18 touchdowns hos New England, for alvor kunne forbedre holdet.

Mest betydningsfulde afgang: Eric Ebron, TE

Selvom han langtfra har levet op til sit høje draftvalg og ikke ligefrem er imponerende til at blokere for løbet, er Ebron nogenlunde når det kommer til at gribe bolden. Det mere end man kan sige om holdets nuværende tight end-gruppe, der består af Luke Wilson, Michael Roberts, Levine Toilolo og Hakeem Valles. Noget helt stort tab bliver Ebron dog ikke, da han trods alt er meget endimensionel og ustabil i sine præstationer. Et andet bud kunne være 34-årige Haloti Ngata, der var udmærket i de fem kampe han sidste år nåede at spille, før en albueskade endte hans sæson.

Billedresultat for matthew stafford

Holdet største styrke: Kasteangrebet

Matt Patricia har valgt at beholde den offensive koordinator Jim Bob Cooter, et træk der skal ses i lyset af Bob Cooters positive indflydelse på Matthew Stafford. Dette bør betyde kontinuitet på et kasteangreb, der sidste år var sjettebedst målt på yards per kamp og stod for fjerdeflest touchdowns i NFL. Den undervurderede Matthew Stafford har en kanon af en arm, der på et splitsekund kan kaste bolden 50 yards ned ad banen. Hans to receivere Golden Tate og Marvin Jones greb begge bolde for over 1000 yards i sidste sæson. Holdet har derudover et godt øje til andetårsreceiver Kenny Golladay, som man forventer tager et stort skridt frem i 2018. Med en rask offensiv linje, der er blevet forstærket af Frank Ragnow, bør kasteangrebet endnu engang være holdets store force.

Holdets største svaghed: Defensiv tackle

Sidste år tillod Detroit næstflest touchdown-løb af alle forsvar i NFL, og en stor del af ansvaret for dette, lå hos holdets defensive tackles. Efter at den aldrende, men dygtige Haloti Ngata er skiftet til Philadelphia Eagles, ser positionsgruppen blot endnu mere suspekt ud. A’Shawn Robinson og/eller nytilkomne Sylvester Williams ser ud til at skulle starte for Detroit, afhængigt af om Matt Patricias forsvar står i 3-4 eller 4-3 formation. Ingen af de to er dog mere end middelmådige, og Patricia bliver nok nødt til at hive en kanin eller to op ad hatten, hvis ikke indersiden af hans defensive linje skal udstilles kamp efter kamp

Billedresultat for glover quin banner

Holdets mest undervurderede spiller: Glover Quin, FS

Glover Quin er så undervurderet en spiller, at jeg først kom i tanke om ham, da jeg allerede havde skrevet 12 linjer om en anden kandidat, Matthew Stafford. Selvom Stafford får alt for lidt kærlighed i NFL-verdenen, er han ikke helt så undervurderet som Detroits glemte safety-stjerne. Quin har fremragende spilforståelse, er sikker i sine tacklinger og dygtig til at forcere turnovers, hvilket han beviste i 2017-sæsonen, hvor han havde otte af slagsen (tre interceptions, fire fremtvungne fumbles og en enkelt fumble recovery). Han har haft den ene gode sæson efter den anden, men har fået alt for lidt anerkendelse for sit hårde arbejde. Her var 2017 ingen undtagelse. Quin måtte endnu engang se sig forbigået, da Pro Bowl-mandskaberne skulle udtages. Dette på trods af at den anerkendte analyseside Pro Football Focus udnævnte ham til ligaens fjerdebedste safety, foran bl.a. fanfavoritten Earl Thomas og stjerneskuddet Kevin Byard.

Holdets mest interessante rookie: Kerryon Johnson, RB

Allerede i den første preseason kamp viste Johnson, hvorfor han er værd at holde øje med. Her løb han bolden syv gange for 34 yards (4.9 yards per løb) og greb dertil fem bolde for 33 yards. Hans dag kunne have været endnu bedre, hvis ikke et løb på 57 yards var blevet kaldt tilbage pga. et holding kald. Den 205 kg tunge og 183 cm høje runningback er en talentfuld løber, kan gribe bolden og er fornuftig i blokeringsspillet. Selvom Detroit formentligt vil rotere i mellem sine runningback, tror jeg at Johnson ender med at blive holdets mest betydningsfulde løber. 1200 kombinerede løbe- og gribeyards virker ikke usandsynligt, hvis han altså kan holde sig rask.

En spiller, der står foran et gennembrud: Jarrad Davis, LB

Davis blev kastet for løverne fra start i sin første sæson i NFL. Foruden et par kampe hvori han var skadet, spillede han alle defensive snaps hos Detroit i den første halvdel af sæsonen. Hans niveau var dog hverken højt eller stabilt, og det var tydeligt at han ikke kunne følge med den stejle læringskurve, man møder som rookie i NFL. Lions trænerstab begyndte heldigvis at skære ned på antallet af snaps, og det hjalp tydeligvis Davis, der blev bedre og bedre i løbet af sæsonen. Efter endnu en offseason, tror jeg at han er klar til at påtage sig en lederrolle på Detroits forsvar. Jeg forventer at han når over 100 tacklinger i 2018.

Billedresultat for ezekiel ansah

En spiller, der skal præstere: Ezekiel Ansah, DE

Lions valgte ikke at lave en forlængelse med Ansah, der i stedet spiller 2018 under franchise-tagget. Hvis han vil have, at Detroit skal forgylde ham med en lang kontrakt efter denne sæson, bliver det afgørende, om han kan vise over for holdet, at han kan holde sig skadesfri. Ansah ikke misset specielt mange kampe igennem karrieren, men skader har ofte svækket hans effektivitet. I 2016 havde han blot to sacks i 13 kampe, og selvom han i 2017 nåede op på 12 sacks, kom størstedelen af disse i hus via tre 3-sacks kampe mod Bengals’ backup tackles, Giants’ elendige Ereck Flowers samt et Green Bay mandskab anført af Brent Hundley. Ansah skal derfor vise Matt Patricia og sportschef Bob Quinn, at han kan være en dominerende pass rusher hver eneste uge.

Bold prediction: Lions løbeangreb ender i top-16 målt på antal yards

Lions var det absolut værste hold til at løbe bolden i 2017 målt på antallet af yards. Sølle 76.3 yards per kamp blev det til, næsten 10 yards mindre per kamp end ligaens næstværste løbeangreb, Cincinnati Bengals. Historisk set har Lions heller ikke haft held med løbet, og man skal helt tilbage til 2013-sæsonen, før man finder et Lions-mandskab der kunne præstere et trecifret antal løbeyards per kamp, noget 23 hold formåede i 2017-sæsonen alene. Med Matt Patricia i huset – der gentagne gange har understreget, at han vil have et mere balanceret angreb – tilbagekomsten af venstre tackle Taylor Decker, samt tilføjelserne af Frank Ragnow, Kerryon Johnson og LeGarette Blount, tror jeg dog på, at 2018 bliver året, hvor Lions’ løbeangreb ender i NFL’s øverste halvdel.

En realistisk målsætning: Vind otte kampe

Godt nok fik man ni sejre sidste sæson, men to af disse kom i hus mod et Green Bay Packers hold uden Aaron Rodgers. Den luksus har man ikke i år, og derfor må barren sænkes en smule. En sæson med otte sejre er udmærket med en førsteårstræner i en svær division, og med et kampprogram der inkluderer opgør mod Jets, 49ers, Cowboys, Dolphins, Seahawks, Cardinals, Bills og Bears, bør det bestemt være muligt at opnå.

ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LACOAK ATLCARNOTBHOU | IND | JAXTEN | CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ