Zay Flowers får endnu en sæson i Baltimore

0

Baltimore Ravens har benyttet optionen i Zay Flowers’ aftale, så den nu løber til og med 2027-sæsonen.

Baltimore Ravens har længe haft et blakket ry, når det kommer til at ramme plet med at vælge en receiver i toppen af draften.

Men efter tre succesfulde år har Zay Flowers vist sig at være undtagelsen til reglen.

Zay Flowers, som Ravens valgte med det 22. valg i 2023-draften, har foreløbigt spillet 50 kampe i NFL, hvori han har grebet 3.128 yards og scoret 14 touchdowns.

Som følge blev Zay Flowers den første receiver nogensinde, som Ravens har valgt i første runde af draften, til at blive stemt i en Pro Bowl i 2024-sæsonen.

Det er tydeligt, at Baltimore Ravens værdsætter Flowers, og derfor udløser de nu femteårsoptionen i hans aftale.

Det betyder, at Flowers’ aftale nu løber til og med 2027-sæsonen, samt Flowers står til at tjene i omegnen af 180 millioner danske kroner ($28 mio.) i 2027.

Beslutningen ændrer ikke ved, at det fortsat er forventningen, at Ravens vil lande en længerevarende aftale med Zay Flowers. Eric DeCosta har da også udtalt, at det er én af hans allerstørste prioriteter i de kommende år.

Læs også: NFL 101 – Femteårsoption