NFL 101 – femteårs option

0

De hold, som valgte spillere i første runde af 2023-draften, har frem til den 1. maj til at aktivere femteårsoptionen som er indskrevet i førsterundevalgenes kontrakter.

Alle førsteårsspillere skriver under på en fireårig kontrakt. Det er uanset om du er valgt som den første eller sidste spiller i draften. Men siden 2018 har alle spillere i første runde fået indskrevet en holdoption, så holdene kan forlænge kontrakten med et femte år.

Den option skal holdet vælge, om de ønsker at aktivere, for ellers udløber spillerens kontrakt efter det fjerde spillede år (Medmindre de aftaler en forlængelse) og spilleren skal derefter tagges eller kan forhandle med andre hold om en ny kontrakt.

Optionen skal aktiveres inden spilleren går i gang med sin fjerde sæson, hvilket spillere fra 2023-draften gør i år, og holdene har frem til den 1. maj til at vælge, om de ønsker at gøre brug af optionen.

Det er spillere som Bryce Young, C.J. Stroud, Will Anderson, Anthony Richardson og mange flere.

Men hvor der er stor forskel på kontraktens størrelse afhængigt af om du er valgt som nummer #1 eller #32, så er det spillet på banen, som afgør din løn i det femte år.

Overenskomstens Artikel 7, afsnit 7(g), fastsætter fire forskellige lønniveauer for det femte års option, der beregnes som følger:

Grundlæggende:

En spillere kan lande i ét af de fire på forhånd definerede løntrin, som ikke skelner til draftposition, men som varierer ud fra den position, som den enkelte spiller spiller:

Flere Pro Bowls:

Spillere, der er udpeget til to eller tre Pro Bowls på den oprindelige stemmeseddel (ikke som suppleant), vil være berettiget til en femårig grundløn svarende til franchise tender på deres position. For quarterbacks hedder det beløb 47 millioner dollars, mens offensive og defensive linjespillere ligger omkring 26-27 millioner dollars.

I år er det kun Devon Witherspoon (21 millioner dollars) som kvalificerer sig til dette niveau. Var han landet i niveauet under, var hans femteårsoption 18 millioner dollar værd.

En Pro Bowl:

Spillere, der er udpeget til præcis én Pro Bowl på den oprindelige stemmeseddel (ikke som suppleant), vil være berettiget til en grundløn for det femte år svarende til Transition Tenderet på deres respektive position.

Her er Jalen Carter (21 millioner dollars), Jahmyr Gibbs (11 millioner dollars) og Zay Flowers (25 millioner dollars) landet.0000000

Spilletid:

Disse spillere vil være berettiget til en femårig grundløn beregnet ud fra gennemsnittet af de 3. til 20. højeste lønninger på deres position i de seneste fem sæsoner, forudsat at deres antal snap counts i de første tre sæsoner opfylder et af følgende tre kriterier:

  • 75 % af alle snaps eller derover i to af deres første tre sæsoner
  • Et gennemsnit på 75 % eller derover i alle tre sæsoner
  • 50 % eller derover i alle tre sæsoner

Der er 13 spillere, som falder i denne kategori, hvilket betyder, at 14 spillere får den “basale” femteårsoption, som er gennemsnittet af den 3-25. bedst betalte spillere på positionen. Mest iøjefaldende blandt de sidste 14 er quarterback Anthony Richardson, hvis fremtid hos Colts ser grumset ud.

Når den femte års option udnyttes, er den fuldt garanteret, og enhver grundløn i spillerens fjerde år, som ikke var fuldt garanteret, bliver garanteret.