Forventet startopstilling

Angreb: (R) markerer rookies
QB: Cam Newton
RB: Damien Harris
WR: Nelson Agholor
WR: Jakobi Meyers
WR: Kendrick Bourne/N’Keal Harry
TE: Hunter Henry
TE: Jonnu Smith
LT: Isaiah Wynn
LG: Mike Onwenu
C: David Andrews
RG: Shaq Mason
RT: Trent Brown

Patriots-offensiven ser på papiret meget stærkere ud end i 2020, hvor de kun kunne løbe bolden. Der er ingen superstjerner, men som helhed ser enheden ganske okay ud. Cam Newton får chancen som den startende quarterback efter en god pre-season. Men han kan ikke tåle mange dårlige præstationer, før Mac Jones i så fald er ny mand bag center. Runningback-gruppen er dyb med Damien Harris som den umiddelbare starter, mens Sony Michel, James White og Rhamondre Stevenson alle kan få fornuftigt med spilletid. Nelson Agholor og Jakobi Meyers er øverst på receiver-positionen, mens Kendrick Bourne og N’Keal Harry kæmper om pladsen som tredje-receiver.

Som udgangspunkt må det være forventningen, at Patriots kommer til at have mange formationer med to tight ends og to receivere (eller en receiver og to runningbacks). Det skyldes selvfølgelig, at både Hunter Henry og Jonnu Smith er hentet ind for at gøre en forskel i som store mål i kastespillet og samtidig hjælpe til i løbespillet og på play action-spil. Den offensive linje er stærk med unge Mike Onwenu som det eneste halvsvage led på venstre guard.

Forsvar: (R) markerer rookies
EDGE: Deatrich Wise. Jr.
DT: Lawrence Guy
DT: Davon Godchaux
EDGE: Henry Anderson/Chase Winovich
LB: Matt Judon
LB: Dont’a Hightower
LB: Kyle Van Noy
CB: Stephon Gilmore
CB: JC Jackson
CB: Jonathan Jones/Jalen Mills
S: Devin McCourty
S: Adrian Phillips

Patriots-forsvaret er lige som angrebet forstærket. Det skyldes især, at linebacker-gruppen har fået et enormt boost med tilgangen af Matt Judon og tilbagekomsten af Dont’a Hightower og Kyle Van Noy. Den trio bliver med deres alsidige kompetencer ekstremt central for Bill Belichick og hans fantastiske evner til at skabe problemer for modstanderens offensiv med en stor variation i hans formationer.

Derfor er det som altid svært at sætte New Englands forsvar op i en bestemt formation. På den defensive linje vil der blive roteret meget, men især Lawrence Guy og Deatrich Wise Jr. vil trække et stort læs. DT Christian Barmore, der blev valgt i anden runde af årets draft, må forventes at spille sig tættere på en startplads i løbet af sæsonen, men også han må få en god sjat spilletid som rotationsspiller. I den dygtige secondary er der ikke så mange spørgsmålstegn. Stephon Gilmore og JC Jackson sidder tungt på cornerback, mens Devin McCourty fortsat er sikker mand på safety. Jonathan Jones er nickel-back, men Jalen Mills står klar i kulissen.

Læs optakterne – udgives divisionsvis
1) NFC South: ATL | CAR | NO | TB              2) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN
3) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA               4) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC
5) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS            6) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ
7) NFC North: CHI | DET | GB | MIN             8) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT