Broncos leder stadig efter sin første tur i slutspillet siden sejren i Super Bowl 50, men det største spørgsmålstegn på holdet er stadig quarterback. Så hvor langt kan man egentlig nå, hvis man kun har en gennemsnitlig quarterback eller værre?

2020-sæsonen var en helt unik og speciel sæson uden fans på stadions næsten hele året, mange kampflytninger og decimerede spillertrupper. Selvom verden ikke er ude af Covid19-pandemien, arbejder NFL med et håb om, at 2021-sæsonen bliver tæt på “normal”.

Derfor er vi på Gul Klud også klar til lade op til sæsonen, der begynder torsdag d. 9. september. På 32 dage vil Gul Klud udgive 32 sæsonoptakter, så vi kommer hele vejen rundt om ligaens hold.

Artiklerne vil blive udgivet divisionsvis, og vi starter med NFC South efterfuldt af AFC South, og så kører vi ellers West-, East og North-divisionerne i den rækkefølge. Rækkefølgen er valgt for at variere rækkefølgen fra tidligere år.

Næste hold på listen er Denver Broncos, der fortsat leder efter sin quarterback, da man ikke udnyttede sin gode draftposition til at forstærke sig her. Det valg kan komme til at hænge på holdets nye general manager George Paton i lang, lang tid – for hvor langt kan man egentlig komme med en gennemsnitlig quarterback?

Nævneværdige afgange:
TE, Nick Vannett (Saints)
CB, A.J. Bouye (Panthers)
OLB, Jeremiah Attaochu (Bears)
OT, Ja’Wuan James (Ravens)
RB, Phillip Lindsay (Texans)
DT, Jurrell Casey (kontraktløs)

Nævneværdige tilgange:
CB, Kyle Fuller
CB, Ronald Darby
RB, Mike Boone
QB, Teddy Bridgewater
OT, Bobby Massie

Draftårgang
1. runde: Pat Surtain II, CB
2. runde: Javonte Williams, RB
3. runde: Quinn Meinerz, OG
3. runde: Baron Browning, LB
5. runde: Caden Sterns, S
5. runde: Jamar Johnson, S
6. runde: Seth Williams, WR
7. runde: Kary Vincent Jr., CB
7. runde: Jonathon Cooper, LB
7. runde: Marquiss Spencer, DE

Der er pres på Vic Fangio efter endnu en skidt sæson i 2020

Efter to sæsoner i træk med forbedring i holdets rekord var der håb for 2020. I stedet endte det med at gå den forkerte vej, og quarterback Drew Lock tog ikke det spring i sit andet år, som man havde håbet.

5-11 lød den endelige konklusion, og Broncos blev regulært udraderet i flere kampe – blandt andet mod divisionsrivalerne fra Las Vegas og Kansas City, hvilket naturligvis gør ekstra ondt. Head coach Vic Fangio måtte for anden sæson i træk gå gennem hele september måned uden en sejr, hvilket er helt uhørt for Broncos, og samtidig kunne forsvaret ikke leve op til de høje forventninger, der følger med, når cheftræneren er et ”defensivt geni”.

Efter sæsonen takkede John Elway af som holdets mangeårige general manager, og det er nu op til afløseren George Paton at hjælpe Broncos tilbage i NFL’s gode selskab. Der er desuden stadig spørgsmål om holdets ejerskab, hvilket også skaber uro på de indre linjer, og det vil det også gøre i 2021.

Næste side: Begyndelsen på en ny æra

Læs optakterne – udgives divisionsvis
1) NFC South: ATL | CAR | NO | TB              2) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN
3) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA               4) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC
5) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS            6) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ
7) NFC North: CHI | DET | GB | MIN             8) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT