Det sidste år har kort sagt været en katastrofe for Houston Texans. Rod på og udenfor banen har betydet, at de går ind til 2021-sæsonen som ligaens største rodebutik. Det er nu op til den nye træner David Culley at forsøge at rydde op.

2020-sæsonen var en helt unik og speciel sæson uden fans på stadions næsten hele året, mange kampflytninger og decimerede spillertrupper. Selvom verden ikke er ude af Covid19-pandemien, arbejder NFL med et håb om, at 2021-sæsonen bliver tæt på “normal”.

Derfor er vi på Gul Klud også klar til lade op til sæsonen, der begynder torsdag d. 9. september. På 32 dage vil Gul Klud udgive 32 sæsonoptakter, så vi kommer hele vejen rundt om ligaens hold.

Artiklerne vil blive udgivet divisionsvis, og vi starter med NFC South efterfuldt af AFC South, og så kører vi ellers West-, East og North-divisionerne i den rækkefølge. Rækkefølgen er valgt for at variere rækkefølgen fra tidligere år.

Vi er nået til anden division i vores gennemgang, og i den division finder vi først Houston Texans, der starter 2021-sæsonen som ligaens klart største rodebutik.

Nævneværdige afgange
EDGE, J.J. Watt (Cardinals)
LB, Benardrick McKinney (Dolphins)
LB, Tyrell Adams (Bills)
DT, Carlos Watkins (Cowboys)
CB, Gareon Conley (kontraktløs)
C, Nick Martin (Raiders)
G, Zach Fulton (Giants)
G, Senio Kelemente (49ers)
WR, Randall Cobb (Packers)
WR, Will Fuller (Dolphins)
RB, Duke Johnson (Kontraktløs)
TE, Darren Fells (Lions)
P, Bryan Anger (Cowboys)

Nævneværdige tilgange:
EDGE, Shaq Lawson (Dolphins)
EDGE, Jordan Jenkins (Jets)
LB, Christian Kirksey (Packers)
LB, Kevin Pierre-Louis (Washington)
LB, Kamu Grugier-Hill (Dolphins)
LB, Neville Hewitt (Jets)
DT, Maliek Collins (Raiders)
DT, Jaleel Johnson (Vikings)
CB, Terrance Mitchell (Browns)
CB, Desmond King (Titans)
OT, Marcus Cannon (Patriots)
G, Lane Taylor (Packers)
QB, Tyrod Taylor (Chargers)
RB, Mark Ingram (Ravens)
RB, Rex Burkhead (Patriots)
RB, Philip Lindsay (Broncos)
TE, Ryan Izzo (Patriots)
WR, Chris Conley (Jaguars)
WR, Anthony Miller (Bears)

Draftårgang
3. runde: David Mills, QB
3. runde: Nico Collins, WR
5. runde: Brevin Jordan, TE
5. runde: Garrett Wallow, LB
6. runde, Roy Lopez, DT

En mareridtssæson der aldrig stoppede

Der var store forventninger til 2020-sæsonen i Houston efter fire slutspil på fem år og en superstjerne-quarterback som leder på holdet. Desværre endte 2020 i en vaskeægte implosion, da holdet kollapsede i helt ekstrem grad, selvom Deshaun Watson havde sin bedste sæson som quarterback.

Kun fire sejre kunne det blive til, og allerede efter fire nederlag i de første fire kampe fyrede man den kontroversielle træner Bill O’Brien. Tingene blev ikke ret meget bedre resten af 2020-sæsonen, og 2021 har ikke umiddelbart sendt Texans tilbage på sporet. Tværtimod har Texans haft kurs mod den absolutte bund af optimisme forud for 2021-sæsonen.

Næste side: Der skal ryddes op i ligaens største rodebutik

Læs optakterne – udgives divisionsvis
1) NFC South: ATL | CAR | NO | TB              2) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN
3) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA               4) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC
5) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS            6) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ
7) NFC North: CHI | DET | GB | MIN             8) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT