Cleveland kom endelig tilbage til det forjættede land, men kan de nå mere endnu, og er Baker Mayfield manden, der kan føre dem dertil?

2020-sæsonen var en helt unik og speciel sæson uden fans på stadions næsten hele året, mange kampflytninger og decimerede spillertrupper. Selvom verden ikke er ude af Covid19-pandemien, arbejder NFL med et håb om, at 2021-sæsonen bliver tæt på “normal”.

Derfor er vi på Gul Klud også klar til lade op til sæsonen, der begynder torsdag d. 9. september. På 32 dage vil Gul Klud udgive 32 sæsonoptakter, så vi kommer hele vejen rundt om ligaens hold.

Artiklerne vil blive udgivet divisionsvis, og vi starter med NFC South efterfulgt af AFC South, og så kører vi ellers West-, East og North-divisionerne i den rækkefølge. Rækkefølgen er valgt for at variere rækkefølgen fra tidligere år.

Vi er nu nået til Cleveland Browns, der endelig fik en slutspilssejr. Nu er spørgsmålet så, om Kevin Stefanski kan få mere ud af en meget stærk trup og gøre Browns til reelle bejlere til Lombardi-trofæet?

Nævneværdige afgange:
DT, Larry Ogunjobi (Bengals)
DE, Adrian Clayborn (kontraktløs)
DE, Olivier Vernon (kontraktløs)
DT, Sheldon Richardson (Vikings)
OT, Kendall Lamm (Titans)
CB, Terrance Mitchell (Texans)
CB, Kevin Johnson (Titans)
S, Karl Joseph (Raiders)

Nævneværdige tilgange:
LB, Anthony Walker Jr. (Colts)
DE, Jadeveon Clowney (Titans)
S, John Johnson (Rams)
CB, Troy Hill (Rams)
DT, Malik Jackson (Eagles)
DE, Takkarist McKinley (Raiders)
DT, Malik McDowell (kontraktløs)

Draftårgang
1. runde: Greg Newsome II, CB
2. runde: Jeremiah Owusu-Koramoah, LB
3. runde: Anthony Schwartz, WR
4. runde: James Hudson, OT
4. runde: Tommy Togiai, DT
5. runde: Tony Fields II, LB
5. runde: Richard LeCounte III, S
6. runde: Demetric Felton, RB

Ørkenvandringen sluttede

17 sæsoner. Så lang tid skulle der gå, før Cleveland Browns igen så slutspillets fine græs. Ikke nok med det, så fik de også sendt rivalerne fra Pittsburgh hjem efter at være blevet bøllet i tæt på årtier. 2020 var generelt en opmuntrende sæson for Browns, hvor førsteårs cheftræneren Kevin Stefanski blev valgt til årets træner og ret hurtigt fik the Dawg Pound til at glemme navne som Hue Jackson, Freddie Kitchens og Mike Pettine. 

Browns sluttede 11-5 på ryggen an af en fremragende offensiv linje, et elite løbeangreb og en quarterback, der blev bedre i takt med, at han blev mere komfortabel med Stefanskis system. Mayfield startede nemlig sæsonen på tvivlsom vis, og har generelt været meget svingende i sin tid i NFL, men det er måske ikke så underligt. Browns har nemlig skiftet offensiv koordinator op til hver af de seneste tre sæsoner, hvor det i år er første gang, at personen hedder det samme som året før.

Hvor angrebet generelt præsterede godt, så var forsvaret anderledes medgørligt over for modstanderne, særligt i mod kastet. Cleveland var da også det eneste hold i slutspillet, der havde tilladt flere point end de havde scoret i løbet af sæsonen. Derfor var fokus også på at opgradere forsvaret efter sæsonen og man må sige, at Andrew Berry kom på arbejde.

Næste side: Berry på vædderjagt