Aggressiv off season har gjort underværker
2020 var en slem blanding af uheld og manglende kvalitet for Bill Belichick og New England Patriots. Og det var nok også en lille påmindelse for den legendariske cheftræner om, at god coaching ikke kan gøre det hele alene.
Da vi ramte free agency i marts stod det i hvert fald klart, at Belichick var indstillet på at forstærke holdet. Noget usædvanligt var Patriots nemlig ekstremt aktive på markedet lige fra starten. Matt Judon, Hunter Henry, Jonnu Smith, Nelson Agholor og Kendrick Bourne og Davon Godchaux blev hentet til med det samme. Og her til kan du så tilføje tre hjemvendte spillere. Kyle Van Noy, der er retur efter en kort afstikker til Dolphins, samt Marcus Cannon (trade) og Dont’a Hightower.
Derfor kan der slet ikke være tvivl om, at Patriots – på trods af farvellet til en topspiller som Joe Thuney – er klart forstærket sammenlignet med 2020. Den offensive linje er fortsat god. Angrebet har mange flere strenge at spille på, hvor især tight end duoen med Jonnu Smith og Hunter Henry kommer til at spille afgørende roller. Og på runningback er der flere solide løbere at vælge i mellem. Offensivt er bundniveaut væsentligt højere.
Forsvaret ser ud til at kunne blive rigtig godt. Det vrimler ikke med kæmpe-stjerner, men dybden af talent er stærk. Den defensive linje er ikke fantastisk, men den er fyldt med fine spillere. På linebacker ligner Matt Judon en fremragende tilføjelse, da hans alsidighed gør, at han sammen med Kyle Van Noy kan blive rykket rundt og skabe mismatches som både tackler og blitzer. Hightowers reelle niveau er svært at vurdere, men alene hans lederegenskaber er værdifulde.
Den defensive backfield er måske forsvarets største styrke. Cornerback Stephon Gilmore er den altoverskyggende stjerne, og han forventes at spille på trods af utilfredshed over sin kontrakt. Ud over Gilmore huser den talentfulde secondary dygtige spillere som Devin McCourty og JC Jackson og solide spillere i Jalen Mills, Jonathan Jones og Adrian Phillips.
Cam Newton eller Mac Jones?
Sæsonens og fremtidens helt centrale spørgsmål handler selvfølgelig om spillets vigtigste position. Hvem skal være Patriots’ quarterback? Skal det være erfarne Cam Newton, som realistisk set nok aldrig genfinder sit gamle topniveau? Eller skal det være rookien Mac Jones, der godt nok har sine begrænsninger, men som med sin Alabama-baggrund og spillestil umiddelbart passer godt ind i New England?
Før træningslejren begyndte i slutningen af juli var tvivlen stor og spørgsmålene mange om de to quarterbacks niveau. Men de har begge vist sig godt frem både til træning og i de to preseason-kampe (ved udgivelsen af denne sæsonoptakt har Patriots spillet to kampe i preseason, red.). De har faktisk vist sig så godt frem, som Patriots kunne håbe på. Testkampe er naturligvis ikke det samme som den ægte vare, men både Newton og Jones har vist positive takter.
Cam Newton kommer efter alt at dømme til at starte. Og det bliver under et stort pres. Mac Jones ånder ham i nakken og ligner fremtidens mand, da han er valgt i første runde. Og så hjælper det heller ikke, at Patriots-fansene skriger på Mac Jones. I mine øjne er der derfor tre scenarier for New Englands quarterback-situation i denne sæson, og kun ét af disse tre giver Cam Newton det startende job i Patriots i næste sæson.
Scenarie 1 er, at Newton ikke er bedre end i 2020. Det betyder, at Mac Jones erstatter ham efter tre eller fire kampe. Scenarie 2 er, at Cam Newton er bedre end sidste år og spiller som en solid NFL-starter. Dermed holder han sandsynligvis Mac Jones på bænken, medmindre Patriots mod slutningen af sæsonen har udspillet sine slutspilschancer. Det er ikke nok til at vippe Mac Jones af pinden som starteren i 2022, men det åbner muligheden for, at Newton kan få chancen andetsteds.I scenarie 3 (som nok er det mest urealistiske) er Super Cam helt tilbage og spiller sig ind blandt ligaens otte til 10 bedste quarterbacks. Det vil vinde ham jobbet i New England på længere sigt.
Personligt tror jeg mest på scenarie 2, hvilket giver Patriots gode muligheder for at gå i slutspillet. Newton var ikke fysisk på toppen i 2020, og efter en hel offseason under Josh McDaniels tror jeg på, at han er væsentligt bedre i år. En god offensiv linje og langt stærkere våben end i fjor taler også til Newtons fordel.
Alt i alt ser jeg Patriots igen være med, hvor det er sjovt i AFC. Holdet har ikke mange svagheder, og de bliver ikke kørt over, som vi ellers så det ved flere lejligheder i 2020. Kansas City Chiefs er i en klasse for sig i konferencen, men New England kan godt drille Buffalo Bills i AFC East og lave ravage i et eventuelt slutspil. Jeg tror, at New England Patriots ender på cirka 10 sejre og igen er at finde i slutspillet til januar. (Medmindre både Cam Newton og Mac Jones skuffer.)
Næste side: Forventet startopstilling – tight end-tungt angreb
Læs optakterne – udgives divisionsvis1) NFC South: ATL | CAR | NO | TB 2) AFC South: HOU | IND | JAX | TEN
3) NFC West: ARZ| LAR | SF | SEA 4) AFC West: DEN | KC | LVR | LAC
5) NFC East: DAL | NYG | PHI | WAS 6) AFC East: BUF | MIA | NE | NYJ
7) NFC North: CHI | DET | GB | MIN 8) AFC North: BAL | CIN | CLE | PIT
