Prøv NFL GamePass gratis
Forside New England Patriots A.J. Brown kan få comeback i München

A.J. Brown kan få comeback i München

0

New England Patriots’ angreb kan få en saltvandsindsprøjtning, når de møder Detroit Lions på Allianz Arena i München.

A.J. Brown er rejst med New England Patriots til Tyskland, hvor de skal spille den sjette og sidste europæiske kamp i 2026-sæsonen.

Prøv NFL GamePass gratis

Officielt er A.J. Brown meldt tvivlsom til München-kampen mod Detroit Lions, men den profilerede receiver har trænet med på et vist niveau forud for kampen.

A.J. Brown har bare medvirket i tre kampe, siden New England Patriots hentede ham fra Philadelphia Eagles i en storstilet handel, som kostede de forsvarende AFC-vindere et førsterundevalg i 2027-draften.

Det skyldes, at A.J. Brown har siddet ude med en ankelskade og senest en knæskade. Som følge har Brown bare grebet ni bolde for 101 yards i 2026-sæsonen.

New England Patriots har vundet fem af sine første ni kampe i grundspillet, og de befinder sig dermed på ét af de yderste slutspilsmandater i AFC. Patriots har kæmpet med skader hele sæsonen, hvor angrebet især har været hårdt ramt.

Foruden A.J. Brown risikerer Patriots at skulle undvære Rhamondre Stevenson, TreVeyon Henderson og Romeo Doubs til München-kampen.

A.J. Brown har spillet 108 kampe i NFL for Tennessee Titans, Philadelphia Eagles og New England Patriots, hvori han har grebet 8.130 yards og 56 touchdowns.

Husk, at du også kan læse Gul Kluds store optakt til München-kampen her.