Kan Jets blande sig i toppen af AFC East efter Tom Bradys exit? Free agency har ikke givet håb om det, men draften venter.

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft.

Vi går igennem holdene division for division og er kommet til AFC East og New York Jets.

Goddag og farvel

Nævneværdige afgange
WR, Robby Anderson, Carolina Panthers 
WR, Demaryius Thomas, Kontraktløs
OT, Brandon Shell, Seattle Seahawks
OT, Kelvin Beachum, Kontraktløs
OG, Tom Compton, San Francisco 49ers
C, Ryan Kalil, Kontraktløs
QB, Trevor Siemian, Kontraktløs
RB, Bilal Powell, Kontraktløs
EDGE, Brandon Copeland, New England Patriots
CB, Maurice Canady, Dallas Cowboys
CB, Trumaine Johnson, Kontraktløs
CB, Darryl Roberts, Kontraktløs

Nævneværdige tilgange
WR, Breshad Perriman (1 år, 6 millioner dollar)
OT, George Fant (3 år, 27,5 millioner dollar)
OG/C, Connor McGovern (3 år, 27 millioner dollar)
OG, Greg Van Roten (3 år, 10,5 millioner dollar)
LB, Patrick Onwuasor (1 år, 2 millioner dollar)
CB, Pierre Desir (1 år, 3,75 millioner dollar) 

Nævneværdige kontraktforlængelser
EDGE, Jordan Jenkins (1 år, 5 millioner dollar)
LB, Neville Hewitt (1 år, 2 millioner dollar)
OG, Alex Lewis (3 år, 18,6 millioner dollar)
CB, Brian Poole (1 år, 5 millioner dollar)

Joe Douglas’ løfte
Joe Douglas er i gang med sin første offseason som general manager for New York Jets, efter at han blev hyret i juni 2019, og Jets-chefen har brugt denne offseason på at forsøge at holde et løfte, han gav til quarterback Sam Darnolds mor ved deres første møde.

– Jeg lovede, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at tage mig af Sam med både beskyttelse og playmakere, sagde Joe Douglas for nylig til ESPN. 

Sam Darnold skal således i gang med sin tredje sæson, og efter to undervældende sæsoner skal den unge quarterback for alvor vise, at han er nutidens og fremtidens man hos Gang Green. Og det skal en helt ny offensive linje hjælpe med.

Næste side: Har Jets gjort nok? (brug knappen nedenunder)

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC