Med ny Super Bowl-vindende head coach er Dallas Cowboys klar til at råde bod på et slapt 2019. 

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft. 

Turen er kommet til NFC East, og vi starter med ‘Amerikas hold’, Dallas Cowboys.

Efter et skuffende 2019, hvor Cowboys på trods af en impotent division missede slutspillet, besidder Jason Garrett efter 10 år ikke længere head coach-rollen for klubben. Mike McCarthy – der har en Super Bowl-sejr med Green Bay Packers på cv’et – er hevet ind for at sende Cowboys tilbage i slutspillet.  Ud over at holde på to vigtige brikker, Dak Prescott og Amari Cooper, lader Cowboys ikke helt til at have formet en spillertrup, der sender den til tops blandt Super Bowl-aspiranter i 2020.

Goddag og farvel 

Nævneværdige afgange
CB, Byron Jones, Dolphins
C, Travis Frederick, karrierestop
DE, Michael Bennett, kontraktudløb
DE, Robert Quinn, Bears
DT, Maliek Collins, Raiders
G, Xavier Su’a-Filo, Bengals
T, Cameron Fleming, Giants
SS, Jeff Heath, Raiders
TE, Jason Witten, Raiders
WR, Tavon Austin, kontraktudløb
WR, Randall Cobb, Texans

Nævneværdige tilgange
DT, Gerald McCoy (3 år, 20 millioner dollar)
DT, Dontari Poe (detaljer endnu ikke på plads)
S, HaHa Clinton-Dix (1 år, 4 millioner dollar)
EDGE, Aldon Smith (1 år, 4 millioner dollar)

Nævneværdige kontraktforlængelser
QB, Dak Prescott (1 års franchise tag, 27 millioner dollar)
TE, Blake Jarwin (4 år, 22 millioner dollar)
WR, Amari Cooper (5 år, 100 millioner dollar)
CB, Anthony Brown (3 år, 15,5 millioner dollar)
LB, Sean Lee, (1 år, 4,5 millioner dollar)

På banen var spillet i 2019 på mange måder udmærket, men resultaterne udeblev nok en gang for Jason Garretts tropper, og derfor blev Garrett også afskediget efter ni år i spidsen for “Americans Team”.

2020 er en ny begyndelse, og den skal den mangeårige Packers-træner Mike McCarthy stå for.

Næste side: Nyt blod i Jerry World. (Brug knappen nedenunder)