Nyt blod i Jerry World
Da Mike McCarthy trænede Green Bay Packers var klubben nærmest notorisk kendt for ikke at indhente mangfoldige eller dyre spillere ind i free agency, og denne tradition ligner det, at McCarthy har taget med sig.

Af de få nytilkomne spillere tæller bla. den firedobbelte All Pro DT Gerald McCoy. McCoy havde måske ikke sit bedste år i 2019, men burde have energi tilbage i tanken, hvilket skulle hjælpe den defensive linje. Den defensive linje har ligeledes fået tilslutning af DT Dontari Poe og EDGE rusher Aldon Smith. Selvom sidstnævnte betragtes som en lottokupon, burde disse handler give Cowboys en potent defensiv front i 2020 

Safetyen HaHa Clinton-Dix, hvem McCarthy var med til at drafte i Green Bay, er kommet en slagen secondary til undsætning. Clinton-Dix har før været udnævnt til Pro Bowl, men har spillet for tre hold på to sæsoner, hvilket sjældent betyder noget positivt.

Dallas offensive linje har i mange år været en af ligaens bedste, men denne har taget et slag frem mod 2020. En af NFLs absolut bedste linjemænd, Cowboys center, Travis Frederick, har desværre måtte stoppe karrieren efter effekterne af en nervesygdom. Også legenden Jason Witten har forladt Cowboys, dog under mindre sørgelige omstændigheder – han er skiftet til Raiders. Med sig har han taget en anden Cowboys veteran, Jeff Heath.

Denne type trup-justeringer fortæller, at Mike McCarthy har haft held med at løsrive klubben fra den Cowboy-loyalitet, der har tynget klubben i længere tid. Dette har også betydet, at McCarthy har kunne sammensætte en ny trænerstab, som passer hans præferencer og temperament. Blandt andet er tidligere head coaches Joe Philbin, Mike Nolan og Jim Tomsula blevet tilsluttet. 

Elsker, elsker ikke
Cowboys’ store ‘hjemlige’ bekymringer i dette free agency-vindue har omhandlet tre stjernespilleres kontraktudløb, hvor man som hold har skulle finde ud af hvem og på hvilke vilkår, der skulle forlænges. Dak Prescott har over sin fireårige rookie-kontrakt tjent knap fem millioner dollar i alt. Kontraktforhandlingerne mellem Cowboys og Prescott har stået på længe nu, og Prescott og hans agent har været klare i spyttet omkring forventningen om en stor og lang kontrakt, der vil rangere Prescott blandt de allerbedst betalte i NFL. Parterne har dog ikke kunnet blive enige og Cowboys har derfor placeret det etårige franchise tag på Dak, der betaler ham omkring 28 millioner dollar i 2020. Kontraktforhandlingerne skulle dog stadig være i gang, og det er muligt, at Dak underskriver en længere aftale inden sæsonstart.

Modsat Dak har Amari Cooper fået smidt op mod 100 millioner dollar efter sig på en femårig aftale. Det er ikke svært at fortænke Prescott i at føle ambivalens ved denne kontrakt. Hans bedste receiver er sikret i op til fem år, men i vores vurdering har han også grund til at føle sig overset. Cooper spiller en vigtig rolle for angrebet i Dallas, men prisen for hans underskrift er måske for høj.

Af de store profiler, hvis kontrakter stod til at udløbe, har den dygtige cornerback Byron Jones forladt holdet. Jones fik af Miami Dolphins den største kontrakt nogensinde af en CB, hvorfor Cowboys nok umuligt kunne have holdt på ham. Under alle omstændigheder er Jones et stort tab.

Status i the Big D
Cowboys-truppen har ikke fået den store omvæltning frem mod 2020, og man kan måske endda argumentere at holdet, forinden draften, har mindre talent, end det havde i 2019. De færreste vil dog påstå, at Jason Garrett er en bedre træner end Mike McCarthy, der derfor skulle kunne løfte Cowboys niveau over det Garrett-stagnerede Cowboys.

Dallas er måske blevet styrket på indersiden af den defensive linje, men der er problemer på EDGE og cornerback efter afgangen Robert Quinn og Byron Jones. Derudover er situationen med Dak nok ikke løst optimalt. Alt i alt har Cowboys gjort nogle fornuftige ting, men de har ikke for alvor formået at styrke spillertruppen i sammenligning med 2019. Det er dog ikke utænkeligt, at den nysammensatte trænerstab kan danne rammer for et mere succesrigt Cowboys i 2020, trods status quo på talentfronten.  

Karakter: 6/10

Næste side: Cowboys holdmangler. For at læse mere, brug knappen nedenunder.