Sådan ser draften ud for Jets

Jets har otte valg i den kommende draft. Foruden deres eget valg i første, anden, tredje, fjerde, femte og sjette runde, har de også Giants’ valg i tredje runde. Det fik de i bytte for Leonard Williams. Derudover har de et ekstra sjetterundevalg fra handel, der sendte Darron Lee til Kansas City Chiefs. Jets har til gengæld ikke et valg i syvende runde, da de byttede det til Ravens for at få guard Alex Lewis. 

Jets vælger som nummer 11 i første runde.

1) Andrew Thomas, OT, Georgia
Det virker yderst sandsynligt, at Jets henter en offensiv tackle med deres førstevalg, og de kan formentlig vælge en af de fire dygtigste tackles i årets draft. En af dem er Andrew Thomas fra George. Den 21-årige tackle er stor, atletisk og har alle forudsætninger for at blive en mangeårig starter – og kan endda starte fra dag ét. Der er selvfølgelig nogle små justeringer, han skal lave for at blive rigtig god, men det gælder alle rookies. Thomas spillede på venstre side i college, men har også tidligere spillet højre tackle, så Jets kunne bruge ham på begge sider.  

2) Ceedee Lamb, WR, Oklahoma
Årets draftårgang er utrolig dyb på receiver, så Jets kan sagtens vente med at vælge en receiver til de senere runder. Der er dog tre receivere i årets draft, som er et nøk over de andre, og det er Ceedee Lamb, Jerry Jeudy og Henry Ruggs. Af de tre betragtes Ceedee Lamb af mange som den bedste. Han kan det hele. Han griber stortset alt, der bliver kastet hans vej, og er super dygtig til at hente yards efter catch. Jets har ikke en type som Ceedee Lamb, og han kunne straks blive Sam Darnolds nye bedste ven. 

3) C.J. Henderson, CB, Florida
Ni af Jets’ seneste ti førsterundevalg har været forsvarsspillere. Som sagt ovenfor kan den stime blive brudt i år, men hvis New York vælger at fortsætte trenden, kan de vælge C.J. Henderson fra Florida. Den 21-årige cornerback har en naturlig flair for at spille positionen og har både en idéel størrelse og fysik til at spille pladsen i NFL. Han er ikke den bedste til at tackle, og der er også nogle gange, hvor han ikke er helt koncentreret, men Jets har desperat brug for cornerbackhjælp – og det kan C.J. Henderson være.

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC