
Efter en strålende sæson endte i hjerteskærende nederlag har 49ers haft en stille offseason dog med et overraskende farvel.
Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft. Vi kigger videre i NFC West og tager fat i Super Bowl-taberne
Nævneværdige afgange
DT, DeForest Buckner (trade med Indianapolis Colts)
WR, Emmanuel Sanders (New Orleans Saints)
TE, Levine Toilolo (New York Giants)
TE, Garrett Celek (Kontraktløs)
G, Mike Person (Kontraktløs)
Nævneværdige tilgange
DE, Kerry Hyder (1 år, 1,5 millioner dollars)
WR, Travis Benjamin (1 år, beløb ukendt)
LB, Joe Walker (1, 1 million dollars)
G, Tom Compton (1 år, 3 millioner dollars)

Nævneværdige kontraktforlængelser
DE, Arik Armstead (5 år, 85 millioner dollars)
S, Jimmie Ward (3 år, 28,5 millioner dollars)
DE, Ronald Blair (1 år, 2,3 millioner dollars)
C, Ben Garland (1 år, 2,25 millioner dollars)
49ers var så tæt på og endte så langt fra
Det var en overraskende og næsten perfekt sæson for San Francisco 49ers, hvor de endte med blot at være ca. fem minutter fra en eventyrslutning. Det endte dog med et nederlag til Kansas City Chiefs. 49ers kom så langt på baggrund af et stærkt, stærkt forsvar, hvor Richard Sherman huserede som var han 26 år igen, og rookiesensationen Nick Bosa dominerede oppe foran. Dybden på den defensive linje var skræmmende, og Bosa, Armstead og Buckner spillede fremragende sæsoner.
Angrebet blev bedre og bedre som sæsonen skred frem, og specielt måden, hvorpå cheftræner Kyle Shanahan afviklede løbeangrebet på var sublim. Da Emmanuel Sanders kom til via trade, var den erfarne receiver en fremragende tilføjelse til George Kittle og den fremadstormende rookie Deebo Samuel. Det skal 49ers forsøge at bygge videre på, og holdet bringer mange spillere tilbage fra i fjor.
Næste side: Stille free agency-periode betyder draften mere i år (klik på side 2 herunder)
Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC







