Seattle havde i fjor en frustrerende sæson, der alligevel endte med avancement i slutspillet

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft. Vi slutter NFC West af med et nærmere kig på Seattle Seahawks

Nævneværdige afgange
T, George Fant (New York Jets)
T, Germain Ifedi (Chicago Bears)
DT, Quinton Jefferson (Buffalo Bills)
DT, Al Woods (Jacksonville Jaguars)
Edge, Ezekiel Ansah (Kontraktløs)
LB, Mychal Kendricks (Kontraktløs)
G, Mike Iupati (Kontraktløs)
WR, Jaron Brown (Kontraktløs)
TE, Ed Dickson (Fritstillet)
S, Tedric Thompson (Fritstillet)
RB, Marshawn Lynch (Kontraktløs)
RB, C.J. Prosise (Kontraktløs)
QB, Geno Smith (Kontraktløs)

Nævneværdige tilgange
TE, Greg Olsen (1 år, 7 millioner dollars)
CB, Quinton Dunbar (Trade med Washington Redskins)
Edge, Bruce Irvin (Ukendt kontrakt)
Edge, Benson Mayowa (1 år, 3 millioner dollars)
T, Brandon Shell (2 år, 9 millioner dollars)
T, Cedric Ogbuehi (1 år, 2,3 millioner dollars)
G, Chance Warmack (1 år, 1 million dollars)
C/G, B.J. Finney (2 år, 8 millioner dollars)
WR, Philip Dorsett (1 år, 1 million dollars)

Nævneværdige kontraktforlængelser
DT, Jarran Reed (2 år, 23 millioner dollars)
TE, Luke Willson (1 år, ukendt beløb)
G, Mike Iupati (1 år, ukendt beløb)

Seattle er fortsat blandt ligaens mest frustrerende hold

Russell Wilson bærer fortsat Seattle til sejr efter sejr

Det er ikke altid let at være Seahawks-fan. Trods holdet på papiret nåede i slutspillet og var tæt på at kvalificere til til NFCs mesterskabskamp, så var det endnu et år, hvor Seahawks-fans fik grå hår og lange løg.

Cheftræner Pete Carroll er fortsat blandt ligaens bedste trænere, når det kommer til at motivere sine spillere og få sin trup tæt på slutspillet. Cheftræner Pete Carrols gammeldags filosofi og beslutningstagen i kampene giver dog også forsat flere problemer i Seattle end hvad godt er. Seahawks spiller kontinuerligt op eller ned til modstanderne. 12 af 16 grundspilskampe endte med en scoringsmargin på 7 point eller herunder. Tælles slutspillet med, var det 14 af 18 kampe, der endte umådeligt tæt.

Trods en handel, der hentede yderst talentfulde Jadeveon Clowney til klubben, var Seattle i fjor elendige til at presse modstandernes quarterbacks. Forsvaret var i ligaens kedelige ende og synes langt fra tiden med legion of boom. Russell Wilson startede sæsonen fyr og flamme og bar angrebet i store dele af sæsonen. Selv om den vævre quarterback ikke blev MVP havde han karrierens måske bedste sæson, hvor han så meget tilpas ud med mål som Tyler Lockett, Will Dissly og den meget dygtige rookie, D.K. Metcalf.

Næste side: Massiv udskiftning i Seattle, men ingen stor hjælp til Wilson

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC