Ingen nye superstjerner i Seattle
Russell Wilson var meget ukarakteristisk ude og bede om forstærkninger. Selv om udskiftningen i Seattle har været stor, er der dog ikke kommet nogle nye superstjerner til. Klubbens førsteprioritet var at forlænge med nogle af klubbens egne. Jarran Reed havde en skuffende sæson i fjor, men får chancen de næste to år på en fornuftig kontrakt, mens også fanfavorit Luke Willson holdes i Seattle. Der er stadig ingen ende i sigte på Jadevon Clowney-sagaen, men alt tyder på, at Seahawks mister den talentfulde, men skadesplagede spiller. Clowney var rigtig god for Seattle, men han havde ikke den store produktiv eller effekt på holdets miserable pass rush.
Seahawks mistede en anden fanfavorit i alsidige tackle George Fant, men det kunne ikke retfærdiggøres at betale ham så meget, som Jets betalte. Det blev også farvel til floppet Germain Ifedi, der skifter til Bears. Ifedi har været skamplet på den offensive linje og den mest straffede linjemand de seneste år. Seattle har også sagt farvel til andre draftflop i safety Tedric Thompson og den konstant skadede runningback CJ Prosise.
Fejlslagne free agency tilføjelser fra tidligere år som Jaron Brown, Ezekiel Ansah og Ed Dickson er også fortid i klubben. Oprydningen har i store dele været logisk og forståelig, men Seattle kommer til at savne den alsidige defensive linjemand, Quinton Jefferson, der er skiftet til Bills. Jefferson havde flere kampe i fjor, hvor han var holdets bedste og mest hårdtarbejdende forsvarsspiller. En anden starter fra i fjor, linebacker Mychal Kendricks, er også uden kontrakt, men han leverede ikke en god sæson.
Ind er kommet et par gamle kendinge, der skal forsøge at forbedre Seattles miserable pass rush. Bruce Irvin og Benson Mayowa var begge del af det hold, der vandt Super Bowl i 2014. De er naturligvis blevet en del ældre, og det bliver nok ikke til andet end roationsroller, men begge spillere var produktive i fjor og kommer til på fornuftige aftaler. Seattle har også tilføjet Greg Olsen på en aftale, der er lidt i den høje ende for en aldrende, skadesplaget tight end. Olsen skal supplere den unge, skadesplagede tight end Will Dissly, og hvis (meget stort hvis) de to kan holde sig skadesfri, bliver det en gevinst for Seattle. Wilson var bedst, da han havde Dissly, så at give ham endnu en dygtig tight end giver mening.
Seattle har for gud ved hvilket år problemer med den offensive linje. Det er som om, nogle har udfordret ledelsen i Seattle til at se, hvor lidt beskyttelse de kan give Russell Wilson. I år er løsningen lavet ud fra tankegangen “jo flere jo bedre”. I stedet for at smide penge efter Bryan Bulaga eller Jack Conklin, hentede Seattle fire spillere, der på ingen måde er imponerende. Det er svært at forstå ræssonementet.
Brandon Shell er omtrent på niveau med Ifedi, men laver væsentligt færre strafbare forseelser og kontrakten er ikke horribel. BJ Finney er en alsidig indvendig linjemand, der bør være solid, mens Seattle har taget chancen med to tidligere førsterundefadæser i Chance Warmack og Cedric Ogbuehi. Jeg vælger at være lidt optimistisk omkring Warmack, der har vist glimt af godt spil og bestemt ikke har været lige så elendig som Ogbuehi. Den store guard har idog kke spillet væsentlige snaps siden 2017. Faktisk skal vi helt tilbage til 2015, før han senest har startet mere end tre kampe. Overordnet set virker det som at sætte et plaster på et kødsår. Lidt er bedre end ingenting, men det er ikke godt nok.
Seattles bedste handel kom som sædvanligt i en trade. Holdet sendte et femterundevalg til Washington i bytte for den ganske dygtige, men ofte skadede cornerback Quinton Dunbar. Det var et kritisk område for Seattle, så det trækker helhedsindtrykket op. Om Seattle formår at hente Clowney tilbage kommer ikke til at gøre det store ved karakteren.
Karakter: 5/10
Næste side: Seahawks kan finde den manglende brik i slutningen af første runde
