Der er store forandringer i Los Angeles, hvor Rams for et par år siden var den strålende juvel i divisionen. Nu ser holdet ud til at være en skygge af sig selv.

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft. Vi fortsætter med blikket på NFC West, hvor LA Rams er næste hold i skudlinjen.

Nævneværdige afgange
Edge, Dante Fowler (Atlanta Falcons)
Edge, Clay Matthews (Kontraktløs)
S, Eric Weddle (Karrierestop)
CB, Nickell Robey-Coleman (Philadelphia Eagles)
WR, Brandin Cooks (Trade med Texans)
RB, Todd Gurley (Atlanta Falcons)
LB, Cory Littleton (Las Vegas Raiders)
K, Greg Zuerlein (Dallas Cowboys)
QB, Blake Bortles (Kontraktløs)

Nævneværdige tilgange
DT, A’Shawn Robinson (2 år, 17 millioner dollars)
LB, Leonard Floyd (1 år, 10 millioner dollars)

Nævneværdige kontraktforlængelser
T, Andrew Whitworth (3 år, 30 millioner dollars)
DT, Michael Brockers (3 år, 31 millioner dollars)

2019 var en lang tømmermændstur for Los Angeles Rams

Goff, Gurley og McVay havde ikke samme succes i fjor som i 2018

Der snakkes tit om Super Bowl-tømmermænd, og ikke bare den mange fans rammes af mandagen efter NFLs spektakulære sæsonfinale. Holdene, der når til det forjættede land rammes også tit af problemer året efter, og det må man sige var tilfældet for Los Angeles Rams i fjor.

Det lyder måske hårdt at sige om et hold, der vandt flere kampe end de tabte og var tæt på en slutspilsplads, men 2019-udgaven af Rams var langt fra det, vi så i Super Bowl-året. Angrebet scorede 11. flest point per kamp i fjor i modsætning til næstflest i 2018. Holdet scorede faktisk et touchdown mindre per kamp set over hele sæsonen, og quarterback Jared Goff var på ingen måde i nærheden af et niveau, der kunne retfærdiggøre sin nye rekordkontrakt.

Den offensive linjes kollaps havde bestemt stor andel i det, men McVays angreb var ikke sig selv. Holdets forsvar gjorde det solidt, men alligevel blev det til en fyreseddel til rutinerede defensive koordinator, Wade Phillips.

Næste side: Rams havde en skidt offseason

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC