Baltimore Ravens var for en gangs skyld aktive i det tidlige free agency-vindue med handler både ind og ud. Kan det give dem det sidste skub mod en Super Bowl?

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft.

Nu er tiden kommet til sidste års bedste hold i den regulære sæson, Baltimore Ravens, i dette års artikelserie.

Goddag og farvel

Nævneværdige afgange
NT, Michael Pierce, Minnesota Vikings
S, Tony Jefferson, kontraktløs
CB, Brandon Carr, kontraktløs
OT/G, James Hurst, kontraktløs
LB, Patrick Onwuasor, New York Jets
WR, Seth Roberts, Carolina Panthers
TE, Hayden Hurst, Atlanta Falcons (trade)
DT, Chris Wormley, Pittsburgh Steelers (trade)

Nævneværdige tilgange
DE, Calais Campbell, 2 år, 25 millioner dollar (trade med Jaguars)
DE, Derek Wolfe, 1 år, 6 millioner dollar

Nævneværdige kontraktforlængelser
P, Sam Koch, 2 år, 4,95 millioner dollar
DT, Jihad Ward, 1 år, 1,0475 millioner dollar
EDGE, Matthew Judon, 1 år, 15,828 millioner dollar (franchise tag)
CB, Jimmy Smith, 1 år, 6 millioner dollar

Kan eventyret fortsætte?
Ravens sluttede 2018-sæsonen med flere store spørgsmål. Kan Lamar udvikle sig til en quarterback? Hvordan overlever forsvaret mon den store defensive udvandring? De spørgsmål blev besvaret mere positivt end nogen Ravens-fan kunne forestille sig. Anført af en elektrisk Lamar Jackson tromlede holdet sig igennem den regulære sæson med spil, som vi ikke har set lignende, ja, måske nogensinde.

Forsvaret spillede også langt over forventning, men havde også nogle mangler, der kunne udnyttes af de(t) rigtige hold. Derfor var det også noget af en mavepuster, da Ravens blev sendt ud af Titans i divisionsrunden. Hvorfor skete det?

Næste side: Store polstrede banditter (Under Facebook-kommentarfeltet)

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC