Kansas City Chiefs har holdt på tropperne og gør sig klar til at jagte endnu et Lombardi-trofæ

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft.

Vi går igennem holdene division for division og er kommet til AFC West og Kansas City Chiefs, der håber at slutte sæsonen med champagne og konfetti for andet år i træk.

Goddag og farvel

I 2018 tradede Redskins bl.a. Kendall Fuller til Chiefs for QB Alex Smith. Nu har Washington hentet ham tilbage på en fireårig kontrakt til 44 millioner dollar

Nævneværdige afgange
RB, LeSean McCoy, arbejdsløs
OG, Stefen Wisniewski, Pittsburgh Steelers
OT, Cameron Erving, arbejdsløs
DE, Emmanuel Ogbah, Miami Dolphins
DE, Terrell Suggs, arbejdsløs
LB, Reggie Ragland, Detroit Lions
CB, Kendall Fuller, Washington Redskins

Nævneværdige tilgange
TE, Ricky Seals-Jones (1 år, ukendt beløb)
RB, DeAndre Washington (1 år, ukendt beløb)
OT, Mike Remmers (1 år, 1,2 millioner dollars)

Nævneværdige kontraktforlængelser
QB, Chad Henne (2 år, 3,25 millioner dollars)
WR, Demarcus Robinson (1 år, 2,3 millioner dollars)
DT, Chris Jones (Franchise tag, 16,1 millioner dollars)
CB, Bashaud Breeland (1 år, 4,5 millioner dollars)

Robuste Chiefs gik hele vejen – men potentialet er ikke nået endnu

2019-sæsonen sluttede lykkeligt for Chiefs, men der var spænding undervejs.

Patrick Mahomes blev skadet og missede to og en halv kamp i grundspillet, men alligevel endte Chiefs i toppen af AFC. I divisionsrunden var holdet bagud med 24 points mod Texans, men alligevel hev man sejren hjem. I AFC-finalen var Titans ad to omgange foran med ti points, men alligevel bookede Chiefs til slut Super Bowl-billetten. Og i Super Bowl LIV var 49’ers foran med ti points til midt i fjerde quarter, hvor Mahomes og kompagni trådte på speederen og hev trofæet i hus.

Holdet fik vist sin robusthed, men måske er det slet ikke nødvendigt i 2020. Selvom Chiefs er forsvarende Super Bowl-mestre, er der nemlig rigelig plads til forbedringer.

Næste side: Tæt på status quo hos Super Bowl-mestrene (brug knappen nedenunder)

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC