Køb NFL GamePass
Forside Skader Broncos-forsvarsprofil meldes ude i op til tre kampe

Broncos-forsvarsprofil meldes ude i op til tre kampe

0

Denver Broncos skal undvære deres alsidige safety Talanoa Hufanga i de næste to til tre kampe, efter at han har pådraget sig en ankelskade.

Talanoa Hufanga udgik af søndagens divisionsopgør mellem Denver Broncos og Los Angeles Chargers med en ankelskade, og de efterfølgende undersøgelser har nu konkluderet, at han misser de næste to til tre kampe.

Det betyder i første omgang, at Hufanga ikke er med, når Broncos møder de forsvarende mestre fra Seattle Seahawks i denne uges torsdagskamp. Denver Broncos møder efterfølgende Arizona Cardinals, Kansas City Chiefs og Carolina Panthers, før de så har deres friuge.

Prøv NFL GamePass gratis

Skaden er et hårdt slag for Denver Broncos’ forsvar, da Talanoa Hufanga kan dække flere positioner, og har haft en forrygende sæsonstart.

Således har den 26-årige safety leveret 23 tacklinger, et sack, en fumble, to interceptions og et defensivt touchdown i sæsonens første fem kampe.

Talanoa Hufanga spillede især en kampafgørende rolle, da Broncos overvandt Los Angeles Rams i fjerde spillerunde. Her blev Hufanga den bare femte safety i ligaens historie til at levere mindst to interceptions, et defensivt touchdown og et sack i én og samme kamp.

Det er forventningen, at Devon Key, der er kendt og berygtet som en fremragende special teams-spiller, skal vikariere i Hufangas fravær på den ene safety-position. Key leverede senest to tacklinger mod Los Angeles Chargers.

Samlet set står Talanoa Hufanga noteret for 71 kampe i NFL med 348 tacklinger, fem sacks, fire forcerede fumbles, ni interceptions og to defensive touchdowns som følge.

Hufanga blev oprindeligt valgt i femte runde af 2021-draften af San Francisco 49ers.