
Bedst som Derwin James nærmede sig sit længeventede comeback, så pådrog han sig en forstrækning i baglåret.
Hvis du er fan af Los Angeles Chargers, og stadigvæk læser med, så har du vores respekt. Men af hensyn til dit eget ve og vel, så skal du nok stoppe med at læse videre herfra.
Los Angeles Chargers forventede, at de snart skulle få Derwin James tilbage fra sin skade. Men bedst, som James nærmede sig sit comeback, pådrog han sig en forstrækning i baglåret.
Skaden betyder, at James’ skadespause bliver forlænget med fire yderligere kampe.
Derwin James har ikke været i aktion siden slutningen af september, og hans fravær har været mærkbart.
Efter syv spillerunder står Los Angeles Chargers fortsat uden sejr og de har tilladt 25,2 point pr. kamp, hvilket er 11. flest i NFL.










