Køb NFL GamePass
Forside Skader Stor Chargers-profil sat på skadeslisten

Stor Chargers-profil sat på skadeslisten

0

Los Angeles Chargers må undvære Rashawn Slater i minimum fire uger.

Som om sæsonstarten for Chargers, der endnu ikke har vundet en kamp, ikke virkede til at kunne blive meget dårligere, så er det nu tilfældet.

En af holdets allerstørste profiler i form af den offensive tackle Rashawn Slater måtte nemlig udgå i sidste weekends kamp mod Seattle Seahawks med en ankelskade, der nu holder ham ude i minimum fire uger, efter han er blevet placeret på Injured Reserve-listen.

Prøv NFL GamePass gratis

Torsdag var Slater sågar under kniven, da der skulle laves en operation i hans ankel. Ifølge NFL-journalisten Ian Rapoport gik det godt, og han er begyndt på sin genoptræning.

Ikke første gange

Slater blev valgt som den 13. spiller i 2021-draften, og siden har hans karriere været en stor rutsjebanetur.

For selvom det er blevet til to Pro Bowl-udtagelser og én gang på All Pro-andetholdet, har han også misset 35 ud af 90 mulige kampe i karrieren – det svarer til 39 procent af de mulige kampe, siden han blev NFL-spiller. Sidste år missede han sågar hele sæsonen med en slem knæskade.

Slater, som har startet samtlige fire kampe i sæsonen som venstre tackle, forventes at blive erstattet af rookien Logan Taylor. Han blev i valgt i sjette runde i årets draft efter tre år ved Boston College, hvor han primært gjorde sig som guard.

Logan Taylor og resten af Chargers-mandskabet skal søndag en tur til Denver, hvor de møder divisionsrivalerne fra Broncos.

Læs også: Jayden Daniels er tilbage!