Efter to sæsoners mådehold i free agency valgte cheftræner Frank Reich og resten af Colts’ ledelse at hæve budgettet og ambitioner. Et par store stjerner er kommet til, og forventningerne til holdet har ikke været større, siden Andrew Luck havde en velfungerende skulder

Free agency er overstået og draften nærmer sig. Over en måned får du 32 artikler, der én efter én kigger nærmere på NFL-holdenes free agency og kigger frem mod deres draft.

Vi går igennem holdene division for division og er kommet til AFC South og Indianapolis Colts, som er sadlet om på quarterback-positionen og sigter benhårdt efter klubbens tredje Super Bowl-trofæ.

Goddag og farvel

Efter 16 sæsoner hos Chargers skal Philip Rivers nu styre angrebet hos Colts

Nævneværdige afgange
QB, Brian Hoyer, New England Patriots
OT/OG, Joe Haeg, Tampa Bay Buccaneers
TE, Eric Ebron, Pittsburgh Steelers
WR, Chester Rodgers, arbejdsløs
WR, Devin Funchess, Green Bay Packers
DT, Margus Hunt, arbejdsløs
DE, Jabaal Sheard, arbejdsløs
CB, Pierre Desir, New York Jets
S, Clayton Geathers, arbejdsløs
K, Adam Vinatieri, arbejdsløs

Nævneværdige tilgange
QB, Philip Rivers (1 år, 25 millioner dollar)
OT, Le’Raven Clark (1 år, ukendt beløb)
DT, Sheldon Day (1 år, 1,25 millioner dollar)
CB, Xavier Rhodes (1 år, 5 millioner dollar)
CB, T.J. Carrie, (1 år, ukendt beløb)

Nævneværdige kontraktforlængelser
OT, Anthony Castonzo (2 år, 33 millioner dollar)
DT, DeForest Buckner (trade m. 49’ers, så forlænget – 4 år, 84 millioner dollar)

Ikke mere middelmådighed
Indianapolis Colts startede 2019-sæsonen med at få det gale ben ud af sengen, da klubbens franchise quarterback Andrew Luck overraskede alt og alle og annoncerede sin pensionering fra NFL.

Selvom Jacoby Brissett er en af ligaens mest kompetente reserve-quarterbacks, så er han ikke mere end en middelmådig starter – og Colts’ resultater formede sig derefter. Sæsonen endte med respektable syv sejre og ni nederlag.

Middelmådighed er dog ikke godt nok for et af det 21. århundredes mest succesfulde franchises, og Colts har derfor hevet et par store profiler ind for igen at kunne lege med i toppen af ligaen.

Næste side: Reich og Ballard fandt endelig det store checkhæfte frem i free agency (brug knappen nedenunder)

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC