Mulige valg i første runde af draften

Packers drafter først som nr. 30, og man kunne sagtens forestille sig, at klubben laver en handel for at komme højere op i første eller anden runde. Hvis de forbliver på plads 30 i første runde, er her tre mulige valg, som kan forstærke vitale positioner.

Draften:
Packers vælger som nr. 30 i første runde

WR Brandon Aiyuk, Arizona State

1) Brandon Aiyuk, WR, Arizona State
Wide receiver virker som den mest åbenlyse mangel, og samtidig en måde at holde Aaron Rodgers glad på. Jeg så ved selvsyn Aiyuk fuldstændig overtage en kamp i college sidste år, hvor Arizona State var underdogs, men endte med at besejre storfavoritterne fra Oregon. Aiyuk greb flere dybe bolde, og brugte gang på gang sin fart til at komme fri. Han er samtidig en fremragende returner, selvom den del af spillet udfases mere og mere i NFL. 

2) Josh Jones, OT, Houston
Hvis Packers skal gøre sig håb om at få en offensive lineman i første runde, skal de håbe på at der kommer rift om andre spillere først. Austin jackson fra USC eller Josh Jones er mulige valg på pick 30. Sidstnævnte er en stor dreng på 195 cm og 140 kilo, der bevæger sig ganske atletisk. Han kan draftes nu, og lære højre tackle-positionen i NFL, inden han om nogle år kan overtage den vitale venstre tackle. 

3) Patrick Queen, LB, LSU
Hvis Queen falder så langt i draften, så kunne han blive den nye konge på forsvaret i Green Bay. Med sine 185 cm og 105 kilo er han den nye prototype på en NFL-linebacker. Han er hurtig, spiller fysisk større end han er og læser spillet godt. Han er god både i opdækning mod kast og til at stoppe løbet. Han er en linebacker, der kan spille på alle downs, og det har Packers behov for. Han er kun 20 år gammel, og er stadig lidt rå, men har kæmpe potentiale.  

Holdanalyser:
CHI | DET | GB | MIN | BAL | CIN | CLE | PIT | ATL | CAR | NO | TB | HOU | IND| JAX | TEN | DAL | NYG | PHI | WAS | BUF | MIA | NE | NYJ | ARZ | LAR | SF | SEA | DEN | KC | LVR | LAC