Årets draft er kun nogle uger væk, og det er blevet tid til, at Gul Kluds draftekspert Teis Joranger annoncerer sine favoritspillere på de forskellige positioner. Cornerback er en af de stærkeste positioner i årets draft, og det er uden tvivl den stærkeste forsvarsposition.

Cornerbacks bliver vigtigere og vigtigere i nutidens NFL, og derfor er NFL-holdene nok glade for, at cornerback-årgangen i år er en af de dybeste positioner i årets draft. Der er talent hele vejen igennem draften, og du kan i alle runderne finde god værdi.

Her får du en top 20-liste, som Teis Joranger ser cornerback-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne. Hvis du vil se et andet bud på en top 20, kan du læse på Gul Kluds samarbejdsside draftbeat.dk, hvordan Teis Jorangers rangering ser ud holdt op mod en anden top 20-liste. På Draftbeat kan du også læse scouting reports på de 20 linebackere.

Du kan læse mere om hvilke hold, der mangler cornerbacks i oversigten over hvert holds mangler, hvor du kan trykke dig videre til Gul Kluds free agency-analyser og draftoptakter til alle 32 hold.

Andre Draftrangeringer
QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S
 

Grades tager ikke højde for positionensværdi, så en quarterback med en andenrundegrade vil stadig være et førsterundevalg værd, mens en runningback med førsterundegrade næppe er et førsterundevalg værd.

RangeringSpillerCollege
1Patrick SurtainAlabama
2Caleb FarleyVirginia Tech
3Jaycee HornSouth Carolina
4Greg NewsomeNorthwestern
5Ifeatu MelifonwuSyracuse
6Kelvin JosephKentucky
7Tyson CampbellGeorgia
8Eric StokesGeorgia
9Asante Samuel Jr.Florida State
10Elijah MoldenWashington
11PaulsonAdebo
12Ambry ThomasMichigan
13Marco WilsonFlorida
14Benjamin St-JusteMinnesota
15Robert RochellCentral Arkansas
16Aaron RobinsonUCF
17Zech McPhearsonTexas Tech
18Tre BrownOklahoma
19Tay GowanUCF
20Camryn BynumCalifornia

Tanker fra Teis Joranger om årgangen

Det er en dejlig årgang i år på cornerback. Der er næsten noget spændende i alle runder, og jeg har ganske store forventninger til årgangen i NFL.

I toppen har jeg en trio, der ligger ganske tæt. Farley havde været øverst, hvis han ikke havde haft den trist rygskade. Hans naturlige atletiske evner og ball skills er i en kategori for sig. Surtain har lidt stivere hofter, men til gengæld er hans spilforståelse i en kategori for sig. Horn er lidt en kombination, der har en god portion af begge ting. Horns største trumfkort er dog hans fysiske spillestil.

Greg Newsome var jeg lidt i tvivl om, da jeg så ham. Han har haft en del skader, og systemet hos Northwestern udfordrede ham ikke på så mange måder. Hans spilintelligens, atletiske evner og indstilling kan der dog ikke stilles spørgsmålstegn ved.

Ifeatu Melifonwu har størrelse og gode atletiske evner, og jeg synes også, at hans spil er ret solidt. Han er nok mest velegnet til et cover 3-tungt forsvar, men her bør han også boltre sig. Kelvin Joseph har alverdens talent, men er stadig lidt upoleret i sit spil. Og rygterne om off field-problemer er betydelige, hvorfor han også trækkes en smule ned.

Jeg kan bedre lide de to Georgia-corners end Huddle Up, og selvom jeg er helt enig i Peters kritik af dem, synes jeg bare, at deres spilforståelse og teknik langt hen ad vejen er solid. Campbell får placeringen over Stokes pga. bedre hofter.

Asante Samuel er højt elsket nogle steder, men hans tape klikkede bare ikke for mig. Til gengæld er det ikke svært at huske Elijah Moldens tape, da det footballmæssigt er en fornøjelse. Det er mere de atletiske evner og størrelsen, der bekymrer.

Efter Molden kommer vi ned i projekterne og håbene. Adebo har alle de værktøjer, man kunne ønske sig, men hans tape er noget rod. Jeg kan ret godt lide Ambry Thomas, som jeg synes ligner en talentfuld man corner. Marco Wilson og Robert Rochell bevæger sig strålende, men skal lægge på disciplinen. Benjamin St-Juste er perfekt til et cover 3-system.

Herefter vil jeg fremhæve Zech McPhearson og Tre Brown. McPhearson er en fin all round-spiller, der viste fin fornemmelse i zoneopdækningen. Tre Brown er en klassisk slotcornerback, som jeg tror lidt på.

Både Tay Gowan og Camryn Bynum fortjener chancen, selvom jeg forventer, at begge bliver valgt meget sent. Gowan bevæger sig ret fornuftigt og har god længde. Bynum er bare en klog spiller, der spiller fysisk og tackler godt. Smid ham ind hos et cover 2-hold, og så skal han nok gøre det fint. Måske som safety endda.

Andre Draftrangeringer


QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S