Årets draft er kun nogle uger væk, og det er blevet tid til, at Gul Kluds draftekspert Teis Joranger annoncerer sine favoritspillere på de forskellige positioner. I sidste uge fik i quarterback-rangeringen, og nu er det blevet tid til wide receiver-positionen.

Igen i år er der en dyb wide receiver-årgang i årets draft, og der findes alverdens forskellige typer til at hjælpe dit holds quarterback. Især slotreceivere er der en del af, og flere af dem har også fundet vej til Gul Kluds draftekspert Teis Jorangers top 20-liste.

Her får du en top 20-liste, som Teis Joranger ser receiver-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne. Hvis du vil se et andet bud på en top 20, kan du læse på Gul Kluds samarbejdsside draftbeat.dk, hvordan Teis Jorangers rangering ser ud holdt op mod to andre top 20-lister fra nogle af de andre på draftbeat. På Draftbeat kan du også læse scouting reports på de 20 runningbacks.

Du kan læse mere om hvilke hold, der mangler runningbacks i oversigten over hvert holds mangler, hvor du kan trykke dig videre til Gul Kluds free agency-analyser og draftoptakter til alle 32 hold.

Andre Draftrangeringer
QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S
 

Grades tager ikke højde for positionensværdi, så en quarterback med en andenrundegrade vil stadig være et førsterundevalg værd, mens en runningback med førsterundegrade næppe er et førsterundevalg værd.

RangeringSpillerCollege
1DeVonta SmithAlabama
2Ja'Marr ChaseLSU
3Jaylen Waddle Alabama
4Terrace MarshallLSU
5Elijah MooreOle Miss
6Rondale Moore Purdue
7Rashod BatemanMinnesota
8Tylan Wallace Oklahoma State
9Dyami BrownNorth Carolina
10Kadarius ToneyFlorida
11Josh PalmerTennessee
12Jaelon DardenNorth Texas
13Amari RodgersClemson
14Nico CollinsMichigan
15Seth WilliamsAuburn
16Amon-Ra St. BrownUSC
17Anthony SchwartzAuburn
18Simi FehokoStanford
19Cornell PowellClemson
20D'Wayne EskridgeWestern Michigan

Tanker fra Teis Joranger om årgangen

Jeg kan se, at både Huddle Up DK og jeg har den samme top 5, og for mig skiller de fem sig noget ud. Jeg synes ikke, at resten af årgangen kommer tæt på dem, og overordnet synes jeg, at årgangen er lidt dårligere end de seneste to – i hvert fald dybdemæssigt.

Jeg forventer, at DeVonta Smith først går som den tredje receiver i årgangen, men jeg synes, at han er den bedste. Hans releases og ruter er på et andet niveau, og hans ball skills er simpelthen så gode, at jeg ikke føler, at hans lave vægt rigtigt spiller ind.

Chase er også en virkelig dygtig receiver, men han skal lægge lidt på som ruteløber, og derfor ligger han under Smith. Waddle er et fartmonster, der er uhyggelig med bolden i hænderne. Måske lidt begrænset til slotten på mange spil, og det holder ham under Smith og Chase.

Jeg er pjattet med både Marshall og Elijah Moore, og det har jeg været siden februar, hvor der ikke var mange andre, der havde dem i deres top 25. Marshall skal polere sine ruter og være mere consistent med sine hænder, men han bevæger sig alt for godt for sin størrelse og har stadig glimrende flair for spillet. Elijah Moore løber super gode ruter, er giftig med bolden i hænderne og har stensikre lapper. Tror han bliver en top slotreceiver i ligaen.

Rondale Moore var endnu højere, hvis han ikke havde været så meget skadet. Han er elektrisk. Tylan Wallace er bundsolid, selvom han næppe bliver en top 15 WR i ligaen. Dyami Brown er jeg lidt gladere for end Huddle Up, og jeg tror bare, der er en god ruteløber gemt i ham. Han fik bare ikke lov til at udfolde sig i North Carolinas uinspirerende offensive system.

Jeg ser ikke et top 50-valg i Kadarius Toney som andre, da jeg ikke ser ham som en naturlig ruteløber og ej heller med super naturlige ball skills. Det trækker ham ned i området af min favorit-sleeper på receiver i årets draft, som er Josh Palmer. Selvom han ikke er en stor ruteløber, er han bomstærk med gode hænder. Tror han bider sig fast som starter i ligaen.

Længere nede er jeg lidt gladere end Huddle Up for Jaelon Darden, der er en lille flue i en flaske type af en slotreceiver, samt Auburn-receiverne Seth Williams og Anthony Schwartz. Williams har nogle fine egenskaber til at blive en større komplementær-receiver, mens jeg synes, at Schwartz for meget bliver gjort til rent speedster, når hans hænder faktisk er fine. I de rigtige angreb bidrager han glimrende, tror jeg.

Typer som Nico Collins og D’Wayne Eskridge er jeg lidt lavere på. Collins har noget spændende upside, men hans evne til at løbe sig fri imponerede mig meget lidt. Eskridge er hurtig, men jeg synes, at resten næsten skal bygges op fra bunden, og det bekymrer mig hos en ældre receiver, der har tvivlsomme hænder.

Hvor er Tutu Atwell, tænker nogle måske? Jo, han er udenfor top 25 sammen med de andre dårligere receivere i år.

Andre Draftrangeringer


QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S