Årets draft er kun nogle uger væk, og det er blevet tid til, at Gul Kluds draftekspert Teis Joranger annoncerer sine favoritspillere på de forskellige positioner. Linebacker-årgangen har en masse spændende forskellige typer og fin dybde på andendagen.

Linebacker er en position, der de sidste 10-15 år har gennemgået en del ændringer i prototypen på en moderne linebacker, og årets draft kommer også med nogle unikke typer, der ville kunne udføre nogle af de unikke opgaver, som linebackers kan få i NFL.

Her får du en top 15-liste, som Teis Joranger ser linebacker-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne. Hvis du vil se et andet bud på en top 15, kan du læse på Gul Kluds samarbejdsside draftbeat.dk, hvordan Teis Jorangers rangering ser ud holdt op mod en anden top 15-liste. På Draftbeat kan du også læse scouting reports på de 15 linebackere.

Du kan læse mere om hvilke hold, der mangler linebackere i oversigten over hvert holds mangler, hvor du kan trykke dig videre til Gul Kluds free agency-analyser og draftoptakter til alle 32 hold.

Andre Draftrangeringer
QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S
 

Grades tager ikke højde for positionensværdi, så en quarterback med en andenrundegrade vil stadig være et førsterundevalg værd, mens en runningback med førsterundegrade næppe er et førsterundevalg værd.

RangeringSpillerCollege
1Micah ParsonsPenn State
2Jeremiah Owusu-KoramoahNotre Dame
3Zaven CollinsTulsa
4Jami DavisKentucky
5Baron BrowningOhio State
6Pete WernerOhio State
7Jabril CoxLSU
8Nick BoltonMissouri
9Chazz SurrattNorth Carolina
10Cameron McGroneMichigan
11Monty RiceGeorgia
12Derrick BarnesPurdue
13Ernest JonesSouth Carolina
14Dylan MosesAlabama
15Isaiah McDuffieBoston College

Tanker fra Teis Joranger om årgangen

Jeg kan godt lide årets linebacker-årgang, og jeg tror egentlig, at vi får en del startere ud af årgangen. Både store profiler og mere gennemsnitlige starter-typer. Alt i alt er feltet meget alsidigt og varieret.

I toppen har jeg Micah Parsons, som, jeg mener, kan have samme impact på et forsvar som Devin White. Der vil være tvivlsomme spil, fordi spilforståelsen mangler lidt, men der vil også være en masse store spil, fordi han bare flyver rundt med utrolige atletiske evner. Og jeg mener også, at han er længere fremme i sine evner i opdækningen end White, som var helt på bar bund.

Jeremiah Owuwu-Koramoah er et stort, stort talent, men man skal tænke sig om, hvordan han skal bruges, og holdet, der vælger ham, skal have en plan. Han er ikke stor nok til at være en kæmpe impact-spiller mod løbet, men til gengæld er han meget dygtig i opdækningen og en farlig blitzer. Jeg ser ham som 4-3 WLB, der kan flyve rundt og jagte bolden.

Zaven Collins og Jamin Davis ryger i kategorien for atletiske freaks, der har solidt tape, men også nogle mangler. Davis skal lægge lidt flere kilo på og blive lidt mere solid opdækningen. Collins måtte gerne være stærkere i boksen, selvom han er bygget som et hus.

Baron Browning er en mand, jeg har svært ved at placere. Han har gode atletiske evner og solide coverage-evner. Men han har også tæt på nul erfaring i boksen, og hans instinkter virker lidt gennemsnitlige. Føles meget boom or bust.

Der tror jeg mere på, at typer som Nick Bolton, Pete Werner og Chazz Surratt nok skal blive solide startere. Bolton er dygtig mod løbet, men har lidt mangler i opdækningen. Werner er all round solid uden at være spektakulær. Hvis der skulle komme en LB-stjerne ud af midtrunderne, ville Werner dog være mit bud. Surratt er atletisk, men også upoleret og ikke stærk nok i boksen lige nu.

Jabril Cox er en coverage-linebacker, og det trækker ham godt op, men hans spil mod løbet er så ringe, at han godt kan få svært ved at blive fuldtidsspiller. Jeg er rimelig stor fan af Derrick Barnes fra Purdue, som ikke er langt udenfor min top 100. Han har alle de rigtige værktøjer, selvom hans instinkter og coverage-fornemmelse er underudviklet. Men giv ham lidt tid, så tror jeg, at han starter.

Resten af min top 15 er lidt forskellige wild cards. Monty Rice er solid nok, men jeg savner lidt det sidste krydderi for at han kan ende højere. Cameron McGrone er talentfuld men meget upoleret. Dylan Moses’ 2020-tape var decideret elendigt, men han var på vej tilbage fra skade og er atletisk, så hvem ved. Ernest Jones ligner en backup/low end-starter, og det er jo fint nok i femte runde. Isaiah McDuffie sniger sig ind i bunden, fordi jeg ikke har set spillere Buddy Johnson eller Garrett Wallow, men jeg tror ikke meget på ham.

Andre Draftrangeringer


QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S