Årets draft er kun nogle uger væk, og det er blevet tid til, at Gul Kluds draftekspert Teis Joranger annoncerer sine favoritspillere på de forskellige positioner. EDGE-årgangen mangler sikre kort i toppen, men dybden er ganske udmærket.

Pass rush er vigtigt i nutidens NFL, og årets årgang giver masser af muligheder for at finde nogle talentfulde spillere til at jagte quarterbacks. Årgangen er dog også præget af stor usikkerhed.

Her får du en top 20-liste, som Teis Joranger ser EDGE-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne. Hvis du vil se et andet bud på en top 20, kan du læse på Gul Kluds samarbejdsside draftbeat.dk, hvordan Teis Jorangers rangering ser ud holdt op mod en anden top 20-liste. På Draftbeat kan du også læse scouting reports på de 15 EDGE-rushere.

Du kan læse mere om hvilke hold, der mangler EDGEs i oversigten over hvert holds mangler, hvor du kan trykke dig videre til Gul Kluds free agency-analyser og draftoptakter til alle 32 hold.

Andre Draftrangeringer
QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S
 

Grades tager ikke højde for positionensværdi, så en quarterback med en andenrundegrade vil stadig være et førsterundevalg værd, mens en runningback med førsterundegrade næppe er et førsterundevalg værd.

RangeringSpillerCollege
1Azeez OjulariGeorgia
2Jaelan PhillipsMiami
3Jayson OwehPenn State
4Kwity PayeMichigan
5Joseph OssaiTexas
6Payton TurnerHouston
7Carlos BashamWake Forest
8Joe TryonWashington
9Gregory RousseauMiami
10Quincy Roche Miami
11Ronnie PerkinsOklahoma
12Rashad WeaverPittsburgh
13Chauncey GolstonIowa
14Joshua KaindohFlorida State
15Cameron SampleTulane
16Dayo OdeyingboVanderbilt
17Malcolm KoonceBuffalo
18William Bradley-KingBaylor
19Elerson SmithNorthern Iowa
20Patrick Jones IIPittsburgh

Tanker fra Teis Joranger om årgangen

Whew. Det er en dyb EDGE-årgang. Der er adskillige EDGE-rushere udenfor denne top 20, som har en chance og er værd at tage chancen på. Når det er sagt, så er årgangen præget af stor usikkerhed.

Lad os bare starte i toppen. Jeg elsker Azeez Ojularis spil, og han er bare en naturlig football-spiller, som jeg forventer bliver en rigtig god pass rusher i NFL. Jaelan Phillips er mere freaky med fantastiske atletiske evner og den bedste kombination af eksplosivitet, størrelse og styrke i årgangen. Hans potentiale er største af alle i årets draft, men han er ikke lige så god som Ojulari lige nu, synes jeg.

Jayson Oweh er det ultimative wild card. Han er ikke så erfaren, og han producerede nul sacks i 2020-sæsonen. Hans atletiske evner er dog nogle af de mest ekstreme i NFL-historien, og det er jeg villig til at tage chancen på, da jeg heller ikke mener, at hans tape er så dårligt, som nogle gør det til. Kwity Paye er også meget atletisk, og jeg forventer egentlig, at han er den første EDGE valgt i draften. Jeg synes bare ikke, at han var naturlig med sine hænder.

Joseph Ossai, Payton Turner, Carlos Basham og Joe Tryon er alle atletiske spillere, der har ret meget potentiale, men også har et stykke vej igen. Ossai skal blive bedre teknisk som pass rusher, men hans effort er forrygende. Turner mangler all round polering. Basham er bygget som et hus, men spiller som en ballerina, der prøver at finesse sig til tingene i stedet for at smadre ting. Tryon manglede i høj grad spilforståelse i 2019, synes jeg, men jeg må også anerkende, at han er en prototypisk pass rusher, hvis han udvikler sig.

Gregory Rousseau er en historie i sig selv. Han er uhyggelig høj og lang, og det gør ham svær at håndtere for tackles. Han mangler dog meget teknisk og mentalt, og hans manglende bend vil begrænse ham, frygter jeg. Endnu et kæmpe wild card.

Herefter kommer vi ned til tombolaen, hvor vi i tredje til femte runde har op mod 25-30 navne, der kan blive valgt. Forskellene er ikke så store, og meget af det vil afhænge af smag og behag.

Jeg ender med Quincy Roche øverst, fordi han er teknisk virkelig dygtig, selvom man kan frygte, at han får det svært mod løbet. Han bør dog kunne vinde fra dag 1 som rusher i NFL. Ellers er jeg gladere end gennemsnittet for Chauncey Golston, Joshua Kaindoh, Malcolm Koonce og William Bradley-King. Golston er en dejlig alsidig-spiller med godt power og nogle moves, der vil appellere til hold, der benytter sig af en hybrid-front. Kaindoh er über atletisk, men skal lære at vinde på teknik. Koonce er teknisk dygtig, men størrelsen er en bekymring. William Bradley-King er en af de få mindre pass rushere, der har noget power, og det giver mig noget tiltro til ham.

Omvendt er jeg ikke den store fan af Ronnie Perkins og Patrick Jones. Perkins virker bare som en mand, hvor jeg ikke ved, hvor meget bedre, han kan blive, da han har gennemsnitlig størrelse og atletiske evner. Patrick Jones spillede bare for soft til min smag.

Udenfor listen findes navne som Chris Rumph, Jordan Smith, Janarius Robinson og Shaka Toney, som jeg ikke tror så meget på af forskellige årsager. I må spørge på Twitter, hvis I vil vide mere. Jeg har vist skrevet rigeligt.

Andre Draftrangeringer


QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S