Årets draft er kun nogle uger væk, og det er blevet tid til, at Gul Kluds draftekspert Teis Joranger annoncerer sine favoritspillere på de forskellige positioner. Vi er nået til offensive tackle-positionen, der har rigtig fin dybde i årets draft.

I 2020 gik der fire offensive tackles i top 15, og de levede næsten alle sammen op til forventningerne. I år har vi ikke helt samme kvalitet i toppen, men andendagen byder på mange spændende navne, der kan udvikle sig til startere i NFL.

Her får du en top 10-liste, som Teis Joranger ser offensive tackle-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne. Hvis du vil se et andet bud på en top 15, kan du læse på Gul Kluds samarbejdsside draftbeat.dk, hvordan Teis Jorangers rangering ser ud holdt op mod en anden top 15-lister. På Draftbeat kan du også læse scouting reports på de 15 offensive tackles.

Du kan læse mere om hvilke hold, der mangler offensive tackle i oversigten over hvert holds mangler, hvor du kan trykke dig videre til Gul Kluds free agency-analyser og draftoptakter til alle 32 hold.

Andre Draftrangeringer
QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S
 

Grades tager ikke højde for positionensværdi, så en quarterback med en andenrundegrade vil stadig være et førsterundevalg værd, mens en runningback med førsterundegrade næppe er et førsterundevalg værd.

RangeringSpillerCollege
1Penei SewellOregon
2Rashawn SlaterNorthwestern
3Teven JenkinsOklahoma State
4Samuel CosmiTexas
5Christian DarrisawVirginia Tech
6Alex LeatherwoodAlabama
7Liam EichenbergNotre Dame
8Walker LittleStanford
9Brady ChristensenBYU
10Dillon Radunz North Dakota State
11Larry BoromMissouri
12Stone ForsytheFlorida
13Brenden JaimesNebraska
14Spencer BrownNorthern Iowa
15Jaylon MooreWestern Michigan

Tanker fra Teis Joranger om årgangen

Det har været en stor fornøjelse at dykke ned i årets offensive tackle-årgang. Hver gang, man har set et nyt navn, har der været spændende elementer, og der er spillere udenfor denne top 15, der alle kan noget, der kunne virke i NFL med lidt held.

I toppen er der ikke tvivl om Sewell og Slater, og selvom Slater formentlig er den bedste spiller lige nu, så er Sewells potentiale enormt. Men jeg kan sagtens forstå, hvis man har Slater over Sewell.

Jeg er lidt mindre glad for Christian Darrisaw end Huddle Up, da jeg bekymrer en del om hans pass pro-fornemmelse, og jeg heller ikke synes, at han altid bruger sine hænder så godt i løbespillet. Der er Teven Jenkins bare en sheriff i løbespillet. Samuel Cosmi er jeg ret glad for, men det er med fuld forståelse for, at han skal ændre sit fodarbejde i kastespillet fuldstændigt. Kombinationen af atletiske evner, størrelse, styrke og fornemmelse for at få opgaven gjort, tiltaler mig dog.

I det næste lag ender jeg med Alex Leatherwood, men jeg ved ikke, hvad jeg skal føle om ham. Det ene øjeblik er jeg klar til at tage ham i første runde. Det næste øjeblik kaster jeg ham ned i fjerde. Føles som enten en pro bowler eller et bust. Eichenberg er teknisk solid, men har også lidt uinspirerende upside. Den upside har Walker Little til gengæld, og han er det perfekte andenrundevalg, synes jeg. Hvis han lykkes og holder sig skadesfri, er der nærmest all pro-potentiale. Kun Sewell kan i årgangen matche hans loft, tror jeg.

Derefter er der et spring ned til de næste, og Christensen ender nok som guard i NFL, men han er teknisk solid og eksplosiv. Han er dog lidt for lineær. Radunz ender nok med at gå ganske højt i draften, men hans pass protection og manglende power holder mig lidt tilbage.

Larry Borom er en personlig favorit, som jeg har tæt på top 100 , selvom han de fleste steder omtales som et femterundvalg. Synes han kontrol og tekniske fundament er rigtig solidt, og kommer han i lidt bedre form, tror jeg, at han virker i NFL. Måske på guard.

Stone Forsythe er der begyndt at vær en del snak om, og den kæmpe store tackle er også relativt lovende i pass protection. Han er dog også ret ringe i løbespillet, og jeg tror ikke så meget på ham, som andre, der snakker anden runde.

Blandt de senere typer er Brenden Jaimes en solid pass protector, men giver intet i løbespillet. Spencer Brown er høj og super atletisk, men også virkelig upoleret. Mens Jaylon Moore har en glimrende kombination af eksplosivitet og power, men skal lære og styre det. Moore ender måske som guard i NFL.

Andre Draftrangeringer


QB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S